Forsiden
      

Lastbil 2016 på Elmia er også et hit blandt danske udstillere

Torsdag 25. august 2016 kl: 13:29
Af: Mikael Friis

Mange leverandører til transportbranchen holder fast i ”gammeldags” udstillinger for at komme i kontakt med sine nuværende og potentielle kunder. En del danske udstillerede har igen i år fundet vej til Jönköping, hvor de præsenterer deres produkter for de mange tusinde besøgende på Lastbil 2016

Over 400 udstillere har valgt at deltage på Lastbil 2016 på messecenteret Elmia i Jönköping. Blandt dem er en halv snes danske.


- Vi er med på Elmia hver gang. Det er vigtigt for os at være synlige med vores produkter og serviceydelser for både nuværende og potentielle kunder, siger administrerende direktør Steen Hagelskjær fra Bevola A/S i Ringsted. 


Virksomheden forhandler og producerer et meget bredt udvalg af udstyr til lastbiler og påhængsvogne, så på Elmia rammer Bevola sin målgruppe direkte.


- Sverige er faktisk vores vigtigste marked efterfulgt af Danmark og Norge. Vi sælger stort set kun B2B, og på en messe som Lastbil 2016 kommer vi i kontakt med rigtig mange lastbil- og tilbehørsforhandlere til transportbranchen. Det samme gælder forresten for vores hjemlige transportudstilling i Herning, fastslår Steen Hagelskjær.


Også Per Bolding fra Jørn Bolding A/S i Esbjerg er med på Elmia.


- Goldhofer er vores vigtigste produkt. Det nordiske marked for blokvogne og specialtrailere er måske ikke så stort i styktal, og der er ikke så mange transportører, men alligevel synes vi, at det er vigtigt at være med på en messe som Lastbil 2016, siger Per Bolding og fortsætter:


- Mange af vores kunder opererer på det nordiske marked, så derfor møder vi også mange af vores danske kunder her i Jönköping. Det er vigtigt at holde dialogen i gang omkring nye produkter og løsninger, og det kan vi her.


Henrik Korsdal fra Korsdal Trailer i Ans repræsenterer blandt andet Nooteboom, Pacton og Floor på det danske marked. Han er med på Lastbil 2016 på Elmia for første gang.


- Jeg er her egentlig på opfordring af Nooteboom. De vil gerne prøve Elmia af for at se, hvordan de svenske kunder reagerer på Nooteboom-produktet, siger Henrik Korsdal og tilføjer:


- Det er dyrt at deltage på messer, men prisen for at udstille på Elmia er markant levere end i for eksempel Herning. Markedet er ikke så stort, men det er vigtigt at stå til rådighed, når kunderne vil i dialog med os.




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Vognmand har overført en ny tre-akslet anhænger til sit hovedsæde i Brabarnd
- Lastvognsservice på Avedøre Holme er kommet godt fra start - søger flere mekanikere
- Belgisk producent af busser og trailere er blevet delt i to
- City-trailer med en enkelt aksel gør det let at komme rundt
- Landbrugsvirksomhed kører ud med tre-akslet trækker
- Uddannelsesorganisation får endnu en el-lastbil i flåden
- To nye tre-akslede trailere med walking floor er gået til Mors
- Fire-akslet gardintrailer skal køre for leverandør af flydende gasser
- Containertransport har fået flere elektriske trækkere
- Vognmand fra Stevns stævnede ud fra Hedensted med to nye tre-akslede tip-trailere
- Bestanden ligger stabilt
- Marts bød på 343 nye lastbiler over 16 ton

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst