Forsiden
      
LAVMANDS A/S ER MED PÅ IAA

Lille dansk spiller - spiller på den store internationale scene

Fredag 23. september 2016 kl: 12:56
Af: Mikael Friis

Lille dansk spiller - spiller på den store internationale scene

Lavmands Karrosseri A/S i Ringsted vil spise kirsebær med de store. Derfor udstiller virksomheden på IAA-transportudstillingen sammen med godt 2.000 andre udstillere fra hele verden. - Vi er primært her på IAA for at vise vores HyliFlex-løsning med hydraulisk justerbare mellemdæk i forvogne og sættevogne, siger salgschef Lars Hansen

LAVMANDS A/S ER MED PÅ IAA: Lille dansk spiller - spiller på den store internationale scene
Lars Hansen, salgschef hos Lavmands A/S.
- Vi har hidtil leveret over 40 HyliFlex-opbygninger, men ved at vise vores løsninger her på IAA forventer vi markant stigende efterspørgsel også fra udlandet, siger Lars Hansen.


Lavmands’ HyliFlex er en patenteret løsning med mellemdæk, der gør det muligt at transportere pallegods af forskellig højde i to lag på en lastbil eller sættevogn. De individuelle mellemdæk manøvreres op og ned ved hjælp af hydraulik, der løfter og sænker mellemdækkene gennem et talje-system med solide stålwirer.


- Vores system kan både håndtere almindelige EUR-paller og luftfragtpaller. I en 13,6 meter sættevogn kan kapaciteten øges fra 33 pallepladser på gulvet til 63 pladser i to lag, og til luftfragt kan HyliFlex øge kapaciteten fra 4 til 7 luftfragtpaller i en 13,6 meter sættevogn, forklarer Lars Hansen.


Lavmands har udviklet og patenteret HyliFlex-systemet med økonomisk støtte fra Udviklingsfonden. En af betingelserne for den økonomiske støtte er bl.a., at Lavmands arbejder målrettet på at udbrede kendskabet til HyliFlex-systemet for dermed at skabe flere arbejdspladser gennem større afsætning. Det sker bl.a. på IAA-messen, hvor Lavmands både råder over en 120 kvadratmeter indendørs stand samt et udendørs areal. Indendørs udstilles en Volvo FM forvogn med fast kasse og sidedøre samt HyliFlex-opbygning til Brdr. Kjærgaard i Greve. Udendørs udstiller Lavmands en 13,6 meter sættevogn med HyliFlex-opbygning, som vognmand Lars Stokholm i Rødovre har fået leveret for nylig.






Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Entreprenør tog tre tre-akslede tandem-trækkere med til Herskind
- Dem fra Nordlunde har fået en ny fire-akslet maskinanhænger
- Overføringsanhænger skal føre containere til og fra opgaverne
- Slagelse-virksomhed skal bruge to nye trækkere til entreprenøropgaver
- Pusher-trækker skal tage læsset med gyllevogne med mere
- Fragtfirma medbringer truck til lasten
- Antallet af el-drevne lastbiler er stiger - antallet af gas-drevne ligger konstant
- Uforpligtende aftale skal se på udvikling af lastbilførerhus
- Tysk kapitalfond skal overtage tysk produkcent af specialkøretøjer
- Fire-akslet tip-trailer fra Hedensted er kommet til Løsning
- Tro flytter bjerge - Vognmand i Bjerge flytter med nye fire-akslet Volvo FM
- Overførselanhængeren blev hentet hjem på blokvogn

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst