Forsiden
      

Vognmand kører frem med 450’ere

Tirsdag 10. januar 2017 kl: 11:37
Af: Redaktionen

Vognmand Kenneth Meilby fra Klarup ved Aalborg har i løbet af få år udvidet sin forretning til ti lastbiler - den seneste er en fabriksny tre-akslet Scania R 450 LA 6x2, som han i december fik leveret af Stiholt i Aalborg


Vognmand kører frem med 450’ere
Kenneth Meilby driver sin vognmandsforretning baseret på dyder som orden i sagerne, overholdelse af reglerne, aflønning efter overenskomsten og respekt for medarbejderne. Derfor har han valgt at overlade den nye bil til en chauffør i stedet for selv at overtage firmaets nyeste bil.


Den nye trækker er specificeret med god brændstoføkonomi for øje med Scanias økonomiske 6-cylindrede rækkemotor på 450 hk, gearkasse med integreret overgear og retarder samt enkeltreduceret bagtøj med 3,07:1 i udveksling. 


Vognmanden ved godt, at Michelin-mændene, tagskiltet og tryklufthornene på taget koster lidt på brændstoføkonomien, men til gengæld er han sikker på, at investeringen i veludstyrede biler kommer godt igen i form af loyalitet fra chaufførerne. Derfor er Highline-førerhuset på den nye R 450’er også udstyret med fuld læderpakke, termosideruder, stort premium-lydanlæg og fuldautomatisk klimaanlæg, mens Buur & Thomsen i Vrå har givet det øvrige førerhus-interiør en omgang.


Nordjysk Autolakering i Sæby står bag lakeringen, mens Stiholt i Aalborg har udført den praktiske opbygning med heldækkende alu-dørk, høj galge samt brændstof- og AdBlue-tanke i venstre side og integreret værktøjsskab i højre side bag de fabriksmonterede sideskørter.


Bilen har efter leveringen og op til årsskiftet blandt andet kørt med fyrværkeri, men i det nye år er den som de fleste af Kenneth Meilbys øvrige biler beskæftiget med dagligvarekørsel i Danmark. 


Ud over den nye Scania R 450 leverede Stiholt for nylig en cirka et halvt år gammel Scania R 450 udlejningsbil til Kenneth Meilby, som på sit dieselregnskab kan se, at Scania’s 450 hk-motorer kører længst på literen af alle hans biler.


Sælger Peter Munkholm hos Stiholt har stået for levereingen af den nye tre-akslede trækker.






Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Entreprenør tog tre tre-akslede tandem-trækkere med til Herskind
- Dem fra Nordlunde har fået en ny fire-akslet maskinanhænger
- Overføringsanhænger skal føre containere til og fra opgaverne
- Slagelse-virksomhed skal bruge to nye trækkere til entreprenøropgaver
- Pusher-trækker skal tage læsset med gyllevogne med mere
- Fragtfirma medbringer truck til lasten
- Antallet af el-drevne lastbiler er stiger - antallet af gas-drevne ligger konstant
- Uforpligtende aftale skal se på udvikling af lastbilførerhus
- Tysk kapitalfond skal overtage tysk produkcent af specialkøretøjer
- Fire-akslet tip-trailer fra Hedensted er kommet til Løsning
- Tro flytter bjerge - Vognmand i Bjerge flytter med nye fire-akslet Volvo FM
- Overførselanhængeren blev hentet hjem på blokvogn

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst