Sjælden lastvogn supplerer samlingen på Volvo-museet i Göteborg
Torsdag 19. januar 2017 kl: 17:30
Af: RedaktionenVolvo-museet har tilføjet en Titan Tiptop lastvogn i tiptop stand til samlingen.
Volvo-museet i Göteborg har købt et eksemplar af en truet lastbilsart for at supplere den i forvejen omfattende samling af Volvo-køretøjer. Volvo Titan Tiptop produceredes kun i lidt over 1.400 eksemplarer, og i dag findes der kun meget få i verden. Nu har et eksemplar i tiptop stand fået p-plads på Volvo-museet
|
Modellen blev produceret mellem 1964-65, men den hurtige udvikling inden for design betød, at der ikke nåede at blive produceret mere end 1.429 eksemplarer, inden det var tid til den næste model.
- For os er det naturligvis fantastisk, at vi fik mulighed for at købe denne bil, og oven i købet i en rigtig fin original stand. Den repræsenterer en vigtig epoke i Volvo Trucks’ historie, og supplerer derfor samlingen rigtig godt, siger Søren Nyeboe, direktør for Volvo-museet.
Brødrene Robert og Rustan Eliasson, der nu har solgt lastvognen til museet, reddede den fra en langsom død ude på en mark.
Brødrene Robert og Rustan Eliasson, der nu har solgt lastvognen til museet, reddede den fra en langsom død ude på en mark.
- Det krævede en masse arbejde at få den i så god stand, men nu er den nok også den mest fuldendte Titan Tiptop, der findes i dag. Vi har brugt en enorm mængde tid på at køre rundt og finde originale dele i hele Sverige og også i Norge, siger Rustan Eliasson.
Som ny transporterede lastvognen eksempelvis gods mellem Sverige og Finland. Robert Eliasson købte lastbilen som teenager i begyndelsen af 80'erne og brugte den i nogle år. Efter at han solgte bilen i 1986 blev den sendt til skrot, og den tilbragte otte år på en mark.
- Beslutningen om at købe bilen tilbage og renovere den var nok mere følelsesladet end logisk, men det var bestemt det hele værd, siger Rustan Eliasson.
- Beslutningen om at købe bilen tilbage og renovere den var nok mere følelsesladet end logisk, men det var bestemt det hele værd, siger Rustan Eliasson.
© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden
- Forhandlernetværk effektiviserer og konsoliderer ekspertisen
- Vognmand har overført en ny tre-akslet anhænger til sit hovedsæde i Brabarnd
- Lastvognsservice på Avedøre Holme er kommet godt fra start - søger flere mekanikere
- Belgisk producent af busser og trailere er blevet delt i to
- City-trailer med en enkelt aksel gør det let at komme rundt
- Landbrugsvirksomhed kører ud med tre-akslet trækker
- Uddannelsesorganisation får endnu en el-lastbil i flåden
- To nye tre-akslede trailere med walking floor er gået til Mors
- Fire-akslet gardintrailer skal køre for leverandør af flydende gasser
- Containertransport har fået flere elektriske trækkere
- Vognmand fra Stevns stævnede ud fra Hedensted med to nye tre-akslede tip-trailere
- Bestanden ligger stabilt
Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |