Forsiden
      

Vognmand i Sindal har fået et Norges-træk

Torsdag 19. januar 2017 kl: 19:00
Af: Redaktionen

Vognmand i Sindal har fået et Norges-træk

Stiholt sluttede 2016-sæsonen af med at levere et seks-akslet vogntog til vognmand John Jensen i Sindal mellem Hjørring og Frederikshavn. Vogntoget består af en tre-akslet Scania R 730 6x2 koblet foran en tre-akslet NTM-påhængsvogn - det hele opbygget til Norges-kørsel

Vognmand i Sindal har fået et Norges-træk
Lastbilen er leveret med EBS-skivebremser, LDW (sporassistent), AEBS (nødbremesystem), ESP (stabilitetssystem) og Hill Hold (igangsætningssystem på stigninger).


Topline-førerhuset er blandt andet leveret med læderbetrukne premium-stole med indbygget ventilation og varme, premium lydanlæg med integreret navigation, termosideruder, ekstra isolering, køle-/fryseskab, kaffemaskine, stort oliefyr, automatisk klimaanlæg. 


NTM i Finland har opbygget trækket med isolerede foldedørskasser på både forvogn og påhængsvogn. Dertil kommer Thermo King kølemaskiner på begge enheder samt 2.500 kg Z-lift på forvognen. NTM har også stået for malingen af vogntoget i Finland.


Hele trækket er luftaffjedret med løftbare bogie-aksler på både forvogn og påhængsvogn. John Jensen har desuden valgt at få monteret Autoline strøkasser på forvognen, så han med tryk på en knap i førerhuset kan strø grus ud foran trækhjulene i glat føre. Om vinteren kører han på vinterdæk på alle seks aksler og har desuden pigdæk på forakslerne på både forvogn og påhængsvogn.


John Jensen kører meget med køkkener til blandt andet Ålesund og Trondhjem og retur med fisk til Danmark. Det betyder, at trækket er læsset godt op især på hjemturen, hvor V8’eren på 730 hk “nærmest jævner de norske bakker ud", som John Jensen udtrykker det. 


Han valgte i øvrigt 730’eren af hensyn til brændstoføkonomien, for den går længere på literen end Scanias ”lillebror” på 580 hk og i øvrigt også markant længere end den R 620’er, som han gav i bytte for den nye R 730. Den gamle 620’er havde kørt 1,4 millioner kilometer.


John Jensen tegnet en fire-årig serviceaftale med udvidet drivlinegaranti hos Stiholt i Hjørring, der også står for den regelmæssige vedligeholdelse af vogntoget.


Stiholts markedschef Jens Holger Pedersen har stået for handlen, der er finansieret gennem Scania Finans.



Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Sværlasttraileren tog en med som let last
- Vognmand fik sin nye vogn leveret på Lundevej
- Fire-akslet trailer kan tage to containere på en gang
- Vognmand fra Stenlille har fået en stor Volvo
- Ny elektrisk motor er en del af større batteri-elektrisk lastbilprogram
- En plus en plus en plus en - bliver et 34 meter langt vogntog
- Vognmand fra Brylle hentede påhængsvogn til veksellad i Hedensted
- Green Truck Award endte igen hos Scania
- Forhandlernetværk effektiviserer og konsoliderer ekspertisen
- Vognmand har overført en ny tre-akslet anhænger til sit hovedsæde i Brabarnd
- Lastvognsservice på Avedøre Holme er kommet godt fra start - søger flere mekanikere
- Belgisk producent af busser og trailere er blevet delt i to

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst