Forsiden
      

Transportvirksomhed i Aalborg kan demonstrere en ny bil

Onsdag 22. marts 2017 kl: 20:39
Af: Redaktionen

I forbindelse med introduktionen af Scanias nye R- og S-serie arrangerede Stiholt en lille demo-karavane med to af de nye lastbilmodeller. Ved afslutning af karavanen blev demobilerne sat til salg, og Henrik Olsen Transport i Aalborg slog til og købte en af bilerne

Transportvirksomhed i Aalborg kan demonstrere en ny bil
Henrik Olsen havde en ti år gammel Scania R 500-bogietrækker, der var ved at blive træt, så efter en overbevisende prøvekørsel af den nye Scania R 450 var han sikker på, at der skulle en ny bil til. 


Henrik Olsen kører med sin egen tre-akslede gardintrailer, der blandt andet læsses med jernvarer, byggematerialer, cement og andet stykgods. Som én-bilsvognmand skal Henrik Olsen selv betale dieselolien, og med stort set samme drejningsmoment i den nye R 450’er som i den gamle R 500 oplever han lige så god trækkraft i den nye som i den gamle Scania.


- Mine læs varierer meget - fra nogle få ton og op til 30 ton, og her overbeviser den nye bil med et meget lavt brændstofforbrug uanset læs, siger Henrik Olsen. 
Han kører mindst 500 meter længere på literen i den nye Scania R 450 Euro 6, end han gjorde i sin gamle og trofaste V8’er Euro 3. Ved knap 100.000 km om året svarer det til en årlig besparelse på over 5.000 liter diesel.


- Det er ikke svært at regne ud, hvad det betyder på bundlinjen. Jeg vil hellere have en fed tegnebog end en fed V8-lyd fra udstødningen, siger vognmanden.


Ud over den markant bedre brændstoføkonomi sætter Henrik Olsen også stor pris på køreegenskaber og komfort i den nye bil. Som glasur på kagen har Henrik Olsen tegnet en seks-årig serviceaftale med udvidet drivlinegaranti, som både giver økonomisk tryghed og overblik, og som bidrager til en endnu bedre nattesøvn - men ikke for længe. Henrik Olsen nyder nemlig at stå op hver morgen og køre på arbejde i sin nye R 450.






Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Entreprenør tog tre tre-akslede tandem-trækkere med til Herskind
- Dem fra Nordlunde har fået en ny fire-akslet maskinanhænger
- Overføringsanhænger skal føre containere til og fra opgaverne
- Slagelse-virksomhed skal bruge to nye trækkere til entreprenøropgaver
- Pusher-trækker skal tage læsset med gyllevogne med mere
- Fragtfirma medbringer truck til lasten
- Antallet af el-drevne lastbiler er stiger - antallet af gas-drevne ligger konstant
- Uforpligtende aftale skal se på udvikling af lastbilførerhus
- Tysk kapitalfond skal overtage tysk produkcent af specialkøretøjer
- Fire-akslet tip-trailer fra Hedensted er kommet til Løsning
- Tro flytter bjerge - Vognmand i Bjerge flytter med nye fire-akslet Volvo FM
- Overførselanhængeren blev hentet hjem på blokvogn

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst