Forsiden
      

Fiskeeksportør får to af de nye fra Sverige

Tirsdag 4. april 2017 kl: 14:31
Af: Redaktionen

Fiskeeksportør får to af de nye fra Sverige

Skagerak Fiskeeksport med hovedkvarter i Hirtshals er en af Danmarks ældste fiskevirksomheder med en historie, der rækker tilbage til 1930. Stiholt er en af Danmarks ældste lastbilforhandlere. Lige siden 1962, hvor Stiholt blev en af Danmarks første autoriserede Scania-forhandlere, har de to virksomheder været forbundet som henholdsvis kunde og leverandør

Fiskeeksportør får to af de nye fra Sverige
I starten af 1960’erne var noget af det mest avancerede, en eksportchauffør kunne få at køre i, en Scania-Vabis LB76. I dag er det Scanias nye R- og S-serie, der er toppen af poppen, og Skagerak har været med hele vejen. For nylig leverede Stiholt den første af to nye R 450 A4x2 trækkere til Skageraks flåde på i alt syv Scania eksportbiler, og om kort tid følger den næste.


Bilerne er opbygget af Stiholt i Hjørring med 1.000 liter brændstoftank i venstre side og værktøjskasser skjult bag de fabriksmonterede sideskørter i højre side samt fuld alu-dørk, høj galge med videre. Drivlinen hører til blandt markedets mest økonomiske og effektive med 13-liters 6-cylindret Euro 6-rækkemotor på 450 hk med ren SCR-teknologi, 14-trins gearkasse med integreret retarder og automatisk Opticruise gearskiftesystem samt enkeltreduceret bagtøj.


Bilerne er udrustet med en række sikkerhedsudstyr i form af ACC afstandsradar til de forankørende, AEB nødbremsesystem, EBS elektronisk bremseregulering m. skivebremser, LDW, dæktryksovervågning, ESP elektronisk stabilitetsprogram, Hill Hold igangsætningssystem, LED forlygter med kurvelys, LED tågelygter integreret i fronten og LED spotlygter integreret i taget.


Lige som Skagerak har haft fokus på effektivitet og sikkerhed, er der også lagt vægt på komfort og udstyr i førerhuset. De nye R 450’ere er udstyret med premium-stole med integreret ventilation, termo-sideruder, komplet læderinteriør, ekstra oliefyr, parkerings-cooler integreret i klimaanlæg, komplet infotainment-system med integreret navigation, køleskab, kaffemaskine med mere.






Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Sværlasttraileren tog en med som let last
- Vognmand fik sin nye vogn leveret på Lundevej
- Fire-akslet trailer kan tage to containere på en gang
- Vognmand fra Stenlille har fået en stor Volvo
- Ny elektrisk motor er en del af større batteri-elektrisk lastbilprogram
- En plus en plus en plus en - bliver et 34 meter langt vogntog
- Vognmand fra Brylle hentede påhængsvogn til veksellad i Hedensted
- Green Truck Award endte igen hos Scania
- Forhandlernetværk effektiviserer og konsoliderer ekspertisen
- Vognmand har overført en ny tre-akslet anhænger til sit hovedsæde i Brabarnd
- Lastvognsservice på Avedøre Holme er kommet godt fra start - søger flere mekanikere
- Belgisk producent af busser og trailere er blevet delt i to

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst