Forsiden
      

Fodertanktraileren har fået ny trækker med 500 heste

Torsdag 8. juni 2017 kl: 11:04
Af: Redaktionen

Fodertanktraileren har fået ny trækker med 500 heste

Når Rokkedal Landbrug A/S i Løgstør ved Limfjorden henter kyllingefoder til sine kyllingefarme i Nordjylland, står der R 500 på fronten af den nye Scania bogietrækker, som Stiholt i Aalborg leverede til virksomheden for et par måneder siden. Den nye trækker har trukket brændstofudgifterne ned samtidigt med, at den har trukket en tre-akslet fodertanktrailer

Fodertanktraileren har fået ny trækker med 500 heste
Den nye tre-akslede trækker har på grund af den sekscylindrede motor og alu-fælge en lavere egenvægt end den Scania R560, som den har erstattet. Det betyder øget nyttelast.


Da den lokale foderfabrik har været under renovering, har den nye bil siden midten af marts først og fremmest kørt ”langture” til Kolding og retur. Her har vogntoget kørt omkring 2,8 km/liter inklusiv losning af foderet med kraftudtagsdrevet kompressor. 


Den gamle Scania R 560 kørte lidt over 2 km/liter, så det er blevet til mærkbare besparelser på dieselkontoen. Når nogle af langturene til Kolding erstattes af mere krævende, lokal kørsel til Tjele, når den lokale foderfabrik er oppe og køre igen, forventes det, at brændstofforbruget stiger lidt, så den nye bil ”kun” kører ca. 500 meter længere pr. literen end den gamle. 


Skiftet ti den nye trækker ventes at give en besparelse på over 10.000 liter diesel om året. Dertil kommer, at den nye trækker laster 6-700 kg mere pr. læs. Med ca. 1.000 læs om året giver det 6-700 ton foder ekstra på det samme antal ture. 


Rokkedal Landbrug producerer så mange kyllinger, at man har egen vognpark på fire Scania til transport af eget foder, levende slagtekyllinger samt afgrøder og maskiner.


Den nye R 500 har i snit kørt ca. 5.000 km med foder om ugen, siden den blev sat i drift midt i marts. Bilen kører til daglig med en tre-akslet sættevogn med 60 kubikmeter pulvertank. Når den læsses til kanten, ligger vogntogsvægten på ca. 50 ton.


Bilen er leveret til Rokkedal Landbrug af Stiholts lastbilsælger Peter Munkholm.




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Ny elektrisk motor er en del af større batteri-elektrisk lastbilprogram
- En plus en plus en plus en - bliver et 34 meter langt vogntog
- Vognmand fra Brylle hentede påhængsvogn til veksellad i Hedensted
- Green Truck Award endte igen hos Scania
- Forhandlernetværk effektiviserer og konsoliderer ekspertisen
- Vognmand har overført en ny tre-akslet anhænger til sit hovedsæde i Brabarnd
- Lastvognsservice på Avedøre Holme er kommet godt fra start - søger flere mekanikere
- Belgisk producent af busser og trailere er blevet delt i to
- City-trailer med en enkelt aksel gør det let at komme rundt
- Landbrugsvirksomhed kører ud med tre-akslet trækker
- Uddannelsesorganisation får endnu en el-lastbil i flåden
- To nye tre-akslede trailere med walking floor er gået til Mors

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst