Forsiden
      

Scania mærker sine entreprenørbiler med et XT

Tirsdag 5. september 2017 kl: 10:35
Share  


Af: Redaktionen

I disse dage kører svenske Scania, der er en del af VW-koncernen ud med nye lastbilmodeller, der er målrettet bygge- og anlægsområdet og andre områder, hvor der er brug for ekstra robuste lastbiler - eksempelvis i åbne eller underjordiske miner

Scania mærker sine entreprenørbiler med et XT
De nye lastbilmodeller, der er konstrueret og bliver produceret til entreprenørkørsel, er markeret med et XT på fronten. XT-modellerne kan vælges til alle P-, G-, R- og S-versioner af førerhuse, uanset motorvariant. Scania XT markerer sig med en meget robust, forstærket kofanger med et fremspring på 150 millimeter forrest på førerhusfronten. De kunder, som beslutter sig for en Scania XT, kan vælge mellem forskellige nationale pakker med interiør- og eksteriørudstyr.


Bygget til et hårdt liv
Kofangeren sikrer en indgangsvinkel på omkring 25 grader afhængigt af den konfiguration, der vælges i forbindelse med dæk og chassis. Kombineret med en beskyttelsesplade og beskyttelsesgitter til forlygterne har XT-versionen en særligt robust front, som kan klare kraftige stød eller sammenstød med genstande, uden at den underliggende struktur beskadiges. I midten forefindes en bugseringsbolt, som er klassificeret til 40 ton, hvilket er belejligt, hvis køretøjet skal trække noget ud eller får behov for assistance, når det er læsset.


- Scania XT-modellen er virkelig skræddersyet til entreprenørkørsel til en lang række forskellige formål, hvor køretøjerne ofte arbejder under krævende forhold både på vej og offroad, siger Anders Lampinen, der er Product Director hos Scania.


- Køretøjernes udfordringer omfatter alt fra dårlige vejbelægninger til snævre adgangsveje, og hertil kommer, at køretøjet også skal modstå barske betingelser samt buler og ridser uden at skulle på værksted. Vognmænd inden for entreprenørbranchen har ikke altid marginerne på deres side og uplanlagt tid, hvor køretøjerne ikke er i drift, kan være ødelæggende både for byggeentreprenøren og vognmandens økonomi, siger han videre.


Køretøjer til bygge- og anlægsbranchen stiller særlige krav ikke blot hvad angår konfiguration og forskellige køreegenskaber, men også med hensyn til backup i form af serviceydelser. Vedligeholdelse og reparationer skal også leve op til forventningerne. Køretøjerne anvendes under barske forhold i eksempelvis grusgrave og på byggepladser, og udstyret er udsat for megen slitage.
Scania peger på, at entreprenør-lastbilerne typisk også kører 80.000 kilometer eller mere på normale veje, så der er meget at vinde vinde ved et lavt brændstofforbrug. Dertil kommer andre udfordringer, da byggepladser ofte findes i byer med alt hvad det medfører i form af krav til godt udsyn, manøvredygtighed og konstant stop-start-kørsel.


- Med Scania XT som en klar spydspids for alle de produkter og serviceydelser, vi nu introducerer, forventer vi også at nå potentielle kunder inden for entreprenørbranchen på de markeder, hvor vi aktuelt ikke altid besidder førertrøjen set ud fra et markedsandelsperspektiv. Scanias køretøjer til entreprenørkørsel er ikke kun de perfekte værktøjer, men også en del af en løsning og et partnerskab, som både sikrer den mest optimale driftsøkonomi totalt set og en god nattesøvn for vognmanden, siger Anders Lampinen.


Han forklarer, at XT-køretøjer kan udføre en lang række forskellige opgaver. Mange vognmænd inden for skovbrug vil sandsynligvis vælge XT-modellerne, men et typisk kommunalt 4x2 køretøj med lad og en kran kan også være lige præcis det, som kunden vælger at bestille i XT-versionen. 


På motorsiden kan Scania tilbyde XT-modellerne med alle typer lige fra de nye generationer med V8- eller 9-liters motorer, som Scania præsenterede for nylig, til de brændstoføkonomiske 13-liters motorer med tre forskellige ydelser, som Scania introducerede sidste år - og som fik nyt følgeskab i forsommeren i form af en 370 hestekræfters version med Miller-knast og SCR for efterbehandling af udstødningsgasser.


- Køretøjer til entreprenørkørsel er reelt et ekstremt bredt koncept, selv om vi her hos Scania grundlæggende tager udgangspunkt i otte forskellige udførelser, siger Anders Lampinen og fortsætter:


- Scania XT er selvfølgelig vores topmodel, men der fås et stort antal forskellige aksler, gearkasser, rammer og forskellige former for ekstraudstyr, som naturligvis fungerer lige så godt i andre udgaver end XT-versionen.







Klik venligst

© Copyright 2017 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Gardintraileren skal bruges til transport af genbrugsmaterialer
- Stillads-bilen er opbygget med kran
- Vognmand har fået fire nye på tre år
- Ny produktchef skal tage sig af Renault Trucks i Danmark
- Vognmand i Fajstrup fik Volvo FH
- Sjællandsk vognmand fodrer 730 heste til fodertransport
- Aarhus-vognmand har fået en ny tre-akslet
- Pimp my Mack - ny Anthem-model er lanceret i USA
- Entreprenørvirksomhed har overført en anhænger til Fyn
- Trækkeren kan køre med sideloader
- Pickup’en er i x-klassen
- Vognmand i Ballerup kører ud med biler-dekoration

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst

Klik venligst

Klik venligst

Klik venligst

Klik venligst



Klik venligst

Klik venligst