Forsiden
      

Svensk lastbilproducent præsenterer nye førerhuse til de mindre lastbiler

Onsdag 6. september 2017 kl: 10:37
Af: Redaktionen

Scania, som sidste efterår præsenterede de første - og største - modeller i sin nye generation af lastbiler, har nu også introduceret et nyt førerhus til eksempelvis distributionsbiler. De nye P-førerhuse findes i mange modeller med forskellige længder og taghøjder

Svensk lastbilproducent præsenterer nye førerhuse til de mindre lastbiler
- Nu kan man vælge blandt et virkelig stort udvalg. Valgene står mellem korte dagførerhuse såsom P14- eller G14-førerhuse med lavt tag til S20-Highline og alt derimellem, hvilket betyder, at størstedelen af kunderne kan få deres nye køretøj skræddersyet præcist efter deres behov og krav, uanset hvad formålet er, siger Anders Lampinen, der er Product Director, Construction, Scania Trucks.


Den nye lastbilgeneratio, som Scania er ved at køre ud på markederne, bygger på samme modul-koncept, som Scania har brugt siden 4-serien blev introduceret i midten af 1990’erne.


Med modulsystemet er Scania for eksempel i stand til at bygge forskellige førerhuse, som udvendigt og hvad angår deres brug har et meget forskelligt udtryk, med et forholdsvis begrænset antal komponenter, hvor størstedelen er fælles for de forskellige modeller.


Da Scania introducerede R- og S-førerhusene sidste år, høstede de mange anerkendende kommentarer. Førerhuse fra G-serien, hvor den første version blev introduceret i juni, og P-serien, som introduceres nu, bygger på samme tilgang og form for løsninger som de større sovekabineførerhuse.


For mange vognmænd inden for entreprenørbranchen er G-serien i en god position til at blive den foretrukne. På den ene side er der mange forskellige varianter at vælge imellem, og på den anden side afbalancerer den faktorer såsom størrelse, vægt, lastkapacitet og indstigningstrin optimalt.


Ifølge Scania passer et G-førerhus uden sovekabine og med normalt tag til entreprenør-lastbiler.


G-førerhuset fås i fem forskellige udgaver, som rækker fra CG14L med et lavt tag til CG20H i Highline-versionen. Med det normale tag er den indvendige loftshøjde 10 centimeter højere end hidtil. Sammenlignet med det tilsvarende R-førerhus er indstigningstrinene noget lavere, men motortunnelen er 16 centimeter højere og giver dermed ikke chaufføren de samme muligheder for at bevæge sig rundt i førerhuset.


P-serien er til distributionsbiler
P-seriens nye førerhus er med Scania’s ord om muligt endnu mere alsidig end G-serien. I første omgang er der seks udgaver at vælge mellem, men når når alle udgaver er klar, vil der være otte.


De første seks  forskellige varianter af P-førerhuset spænder fra CP14L med lavt tag. Dette førerhus er særligt velegnet som udgangspunkt for at give plads til specielle og avancerede opbygninger - eksempelvis autotransportere - som strækker sig hen over førerhustaget - til CP20H for dem, som ønsker en komfortabel kabine, en lavere vægt og lavere indstigningstrin med et førerhus, der er monteret lavere i forhold til køretøjets chassis.


- Selvfølgelig er der ikke den samme efterspørgsel efter alle versionerne, men her hos Scania er det i lige så høj grad et spørgsmål om troværdighed at kunne tilbyde den rigtige variant, som lever op til de anvendelsesformål og krav, man ikke ser så tit, siger Anders Lampinen.


P-serien i Europa sigter primært mod kunder, hvor chaufførerne sjældent overnatter i deres køretøjer, men som ofte stiger ind i og ud af dem. Det er eksempelvis distributionsbiler og forskellige former for entreprenørformål. 


Alle Scania’s førerhuse i den nye generation er længere end førerhusene i den generation, de afløser. 






Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Fire-akslet trailer kan tage to containere på en gang
- Vognmand fra Stenlille har fået en stor Volvo
- Ny elektrisk motor er en del af større batteri-elektrisk lastbilprogram
- En plus en plus en plus en - bliver et 34 meter langt vogntog
- Vognmand fra Brylle hentede påhængsvogn til veksellad i Hedensted
- Green Truck Award endte igen hos Scania
- Forhandlernetværk effektiviserer og konsoliderer ekspertisen
- Vognmand har overført en ny tre-akslet anhænger til sit hovedsæde i Brabarnd
- Lastvognsservice på Avedøre Holme er kommet godt fra start - søger flere mekanikere
- Belgisk producent af busser og trailere er blevet delt i to
- City-trailer med en enkelt aksel gør det let at komme rundt
- Landbrugsvirksomhed kører ud med tre-akslet trækker

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst