Forsiden
      

Kameraspejle giver lastbilchauffører bedre overblik

Tirsdag 16. januar 2018 kl: 01:00
Af: Redaktionen

Svenske offentligt ansatte forskere og det private erhvervsliv har i flere år arbejdet sammen om at udvikle og afprøve digitalt kamerabaserede spejle til lastbiler. Formålet har været at øge sikkerheden for både chauffører og andre trafikanter

Man er nu så langt, at firmaet Stoneridge Electronics, der har specialiseret sig i elektronik til førerhuse, forbereder en kommerciel lancering af bakspejlet i 2018. Det skriver Magasinet Arbejdsmiljø.


Det digitale spejl blev monteret i begge sider af 70 Scania lastbiler med tilkoblede påhængsvogne. De live­streamede billeder fra kameraspejlene blev vist på skærme i førerhuset. Det omfattende forsøgsprogram var udarbejdet og overvåget af forskere fra Rise, som er det svenske forskningsinstitut for blandt andet innovation. Afprøvningerne skete dels med kontrollerede eksperimenter på Rise’s særlige forsøgsområde for trafikforskning ved Borås, dels i den almindelige trafik over en periode på toenhalv måned. Afprøvningerne fandt sted i vekslende vejrlig og døgnet rundt. 


Forsøgene og chaufførerne havde samme konklusion - at den digitale løsning havde flere fordele frem for en konventionel. Ud over at være let at vænne sig til reducerede kameraløsningen de skjulte vinkler betragteligt og gav chaufførerne større synsfelt og føling med omgivelserne, herunder også den bageste del af påhængskøretøjet. 


Mange oplevede det også som en klar fordel, at det ikke betød så meget, at sideruden var beskidt, og at det ikke var nødvendigt at vride kroppen for at få det bedste syn i sidespejlet, hvilket alle oplevede som en forbedring af arbejdsmiljøet. 


Kameraerne er udstyret med automatisk defroster og selvrengøring, ligesom nat-mode med infrarødt LED er aktiveret automatisk. Monitoren har en høj opløsning og klarer sig godt også i sollys, fremgår det af forsøgene. 


Den svenske stat har støttet projektet med godt syv millioner svenske kroner. 







Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Vognmand har overført en ny tre-akslet anhænger til sit hovedsæde i Brabarnd
- Lastvognsservice på Avedøre Holme er kommet godt fra start - søger flere mekanikere
- Belgisk producent af busser og trailere er blevet delt i to
- City-trailer med en enkelt aksel gør det let at komme rundt
- Landbrugsvirksomhed kører ud med tre-akslet trækker
- Uddannelsesorganisation får endnu en el-lastbil i flåden
- To nye tre-akslede trailere med walking floor er gået til Mors
- Fire-akslet gardintrailer skal køre for leverandør af flydende gasser
- Containertransport har fået flere elektriske trækkere
- Vognmand fra Stevns stævnede ud fra Hedensted med to nye tre-akslede tip-trailere
- Bestanden ligger stabilt
- Marts bød på 343 nye lastbiler over 16 ton

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst