Forsiden
      

Nyscan Trucks bliver DAF-partner på Sjælland og Lolland-Falster

Fredag 28. september 2018 kl: 11:34
Share  


Af: Redaktionen

Nyscan Trucks bliver DAF-partner på Sjælland og Lolland-Falster
HEJ Gruppen har fået DAF med i sit aktivitetsprogram sammen med MAN, Iveco og Scania. Og ja, det er rigtigt set. Scania'en er en T-model af hollandsk herkomst bygget på basis af en Scania 650.

Lastbilleverandøren HEJ Gruppen, der blandt andet er autoriseret MAN vare- og lastbilforhandler i Dalby på Midtsjælland samt autoriseret Iveco vare- og lastbilforhandler flere steder på Sjælland, har med etableringen af Nyscan Trucks A/S som ny og autoriseret DAF-partner taget næste skridt i mod at fastholde sin position som en af de førende lastbilleverandører øst for Storebælt

De nye DAF-aktiviteter skal ske i det nyetablerede Nyscan Trucks A/S, der er et søsterselskab til Nyscan A/S, som HEJ Gruppen overtog tidligere i år. 


Nyscan A/S har i over 50 år været kendt som en del af det danske og internationale Scania-servicenetværk. Iveco-aktiviteterne i det tidligere Nyscan Biler A/S er i HEJ Gruppen lagt sammen med aktiviteterne i det tidligere Ringsted Erhvervs Auto (REA) under det nye navn REA Erhvervsbiler A/S. HEJ Gruppens MAN-aktiviteter fortsætter uændret fra hovedkvarteret i Dalby.


Masser af turbulens
- Nyscan-koncernen har i de senere år været ude i en masse turbulens. Efter at være blevet en del af HEJ Gruppen i foråret har vi fået struktur på aktiviteterne på en rigtig god måde, så det tegner godt for fremtiden, siger direktør Christian Barsøe og tilføjer:


- Her bliver DAF-aktiviteterne i Nyscan Trucks A/S en meget vigtig del. For takket være et meget bredt produktprogram, høj kvalitet og stigende popularitet ser vi store muligheder i at forøge DAFs markedsandel øst for Storebælt.


Med en baggrund som blandt andet direktør for den danske MAN-importør gennem mange år kom Christian Barsøe til Nyscan med den klare opgave at sikre Nyscan’s fremtid som en førende leverandør af lastbiler og transportmateriel med tilhørende serviceydelser.


- Vi har valgt at koncentrere Nyscan Trucks’ kommende DAF-aktiviteter på det bedst beliggende lastbilanlæg i Hovedstadsområdet, nemlig Skandinavisk Transport Center i Køge, samt i vores Sakskøbing-afdeling, forklarer Christian Barsøe.


- Begge steder indretter vi separate DAF værksteds- og lagerfaciliteter.


Nyscan kører sine Scania-aktiviteter uændret videre i Køge, Vordingborg og Sakskøbing. Men efter over 50 år i Roskilde, trækker Nyscan sig ud af Roskilde. Roskilde-anlægget bliver et dedikeret Iveco-anlæg under REA Erhvervsbiler.


- I forbindelse med Roskilde-afdelingens udtræden af Scania-netværket har vi flyttet de Scania-specialister, der blev ”hjemløse” i forbindelse med afdelingens overgang til Iveco-anlæg, til Køge, siger Christian Barsøe.


Nyscan Trucks har i øjeblikket travlt med at få indrettet sig i henholdsvis Køge og Sakskøbing samt rekruttere nye mekanikere, reservedelsfolk og administrative medarbejdere. 


Sløret for Nyscan Trucks A/S’ kommende DAF-aktiviteter samt den nye koncernstruktur for HEJ Gruppen er netop blevet løftet ved et større arrangement i Køge. Uden for var der linet splinternye MAN-, IVECO-, Scania- og DAF-trækkere op for at markere HEJ Gruppens status som Sjællands absolut største, privatejede lastbilleverandør med det absolut største produkt- og serviceudvalg.




Klik venligst

© Copyright 2018 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Hasselager-vognmand skubber på læsset
- Iveco tager tre ud af ti
- Iveco’s nye Key Account Manager tager sig af det mellemtunge og det tunge
- Trækkeren hos Nørhalne-vognmand skal klare de fleste opgaver
- Scania tog september med 90 flere end nummer to
- Lastbilbestanden er vokset med 274
- Opbygger fortæller om vognmandens nye vogntog
- Villaby-vognmand vider sin vognpark ud
- Vognmand i Hundested har fået en ny lastbil med skovkran
- Lastbilerne kørte frem i september
- Forsvaret har efter fem års forberedelser fået de første nye lastbiler
- Vognmand fra Køge har fået nyt kærre-træk

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst

Klik venligst

Klik venligst

Klik venligst

Klik venligst



Klik venligst