Forsiden
      

Traileren beskytter liften mod regn og lange fingre

Torsdag 8. november 2018 kl: 14:36
Share  


Af: Redaktionen

Dansk Portindustri i Kolding har fået sine sakselifte under tag - også under transport og på arbejdsstedet. Det skyldes Jøma Lift Tekniks egenudviklede trailer med presenning, der også fungerer som reklamesøjle

Traileren beskytter liften mod regn og lange fingre
En lift kan være en halvdyr sag, og den skal kunne holde i mange år. Derfor har Jøma Lift Teknik introduceret en lukket lifttrailer, der både beskytter traileren mod regn og sne - og mod langfingrede personer. Dansk Byggeri vurderer, at der bliver stjålet for 500 millioner kroner fra danske byggepladser, og lifte er eftertragtet tyvegods. Traileren er udtænkt af Jøma-direktør Jørgen Martinsen, og de første er allerede solgt, oplyser virksomheden.

 
- Ofte bruger vores kunder en løs presenning, når de skal ud med en trailer. Det går måske fint de første to-tre gange, men så bliver den beskidt, forsvinder på en byggeplads, eller man glemmer, hvor man lagde den hjemme i firmaet. Derfor har vi lavet og introduceret denne lukkede trailer, bygget op på en Iför Williams GH 94-lift fra Kongeaa Trailercenter, siger salgskonsulent Mogens Mogensen, Jøma Lift Teknik. 
 

Traileren har en lasteevne på 2.150 kilo og en totalvægt på 2.700 kilo. Buret med presenning vejer 300 kilo, så der kan medtages en lift på op til 1.850 kilo. Presenningen kan udstyres med valgfrit logo og tekst.


Beskytter og reklamerer
Hos Dansk Portindustri A/S kunne man med det samme se fordelene og bestilte to lukkede trailere sammen med to nye lifte.


- Vi er en servicevirksomhed, der servicerer porte landet over, og det kræver stadigt oftere brug af lifte. Vi har tidligere lejet lifte, men det var svært at få logistikken til at fungere, så vi har nu investeret i vore egne. Og når vi kan transportere dem i lukkede trailere, skåner vi liftene mod vejr og vind og lange fingre. Og så er trailerne gode reklamesøjler, siger direktør Kim Dall-Hansen, hvis firma har 25 ansatte. 
 

Dansk Portindustri har fire lifte i alt - én på Sjælland, én i Trekantområdet, én i Nordjylland og én i Sønderjylland.


- De ansatte kan booke dem i vores eget bookingsystem. Og trailerne er forsynet med GPS-sendere, så vi altid ved, hvor de er. Det fungerer logistikmæssigt meget bedre end før, siger han.


Jøma Lift Teknik ser et stort potentiale i de nye, overdækkede trailere. Interessen er allerede stor. Nu skal der blot findes en opbygger, der kan lave stålburene, stå for galvaniseringen, samle trailerne og sætte presenning på. Jøma har selv produceret de første, men vurderer, at det med fordel kan outsources.


Om Jøma Lift Teknik A/S: 
  • Jøma Lift Teknik A/S har siden 1999 specialiseret sig i at sælge og servicere løftemateriel
  • Virksomheden er dansk totalforhandler af Teupen-lifte, Leguan kompaktlifte, IXOLIFT samt Genie personlifte, materialehejs og teleskoplæssere
  • Jøma Lift Teknik A/S er  eneimportør af Anteo-læssebagsmække samt forhandler og serviceværksted for danske HMF, der tilbyder et komplet program af kraner, lifte samt krog- og wirehejs




Klik venligst

© Copyright 2018 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Vognmand i Vojens har fået ny påhængsvogn
- Slamsugeren ruller ud på tre-akslet Volvo-chassis
- Pacton har leveret den første 32 tons XL-godkendte gardinsættevogn
- To forskellige distributionsbiler ligger tæt
- Holstebro-vognmand har gardiner for køkkenerne
- Fynsk vognmand med speciale i store emner DAF’er derudad
- Vognmand på Falster ruller ud med sand-grus-sten i ny Volvo FH
- Antallet af nye lastbiler er stigende
- DAF’en er leveret med den første HMF 9520-kran
- 50-årig DAF forlyster sig på de hollandske veje
- Aars-vognmand ruller ud i en ny tre-akslet trækker
- Uddannelsesorganisation får nyt MAN-skab

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst

Klik venligst

Klik venligst

Klik venligst

Klik venligst



Klik venligst