Forsiden
      

Lastbilimportør sælger ud og styrker sit nordjyske netværk

Tirsdag 13. november 2018 kl: 12:48
Share  


Af: Redaktionen

Lastbilimportør sælger ud og styrker sit nordjyske netværk

MAN sælger sin filial i Svenstrup lige syd for Aalborg til Uggerhøj-koncernen, der river forretning i otte jyske byer med hovedsæde i Frederikshavn. Samtidig går MAN’s autoriserede servicepartner Poul A. Olesen A/S, der har afdelinger i Frederikshavn, Hjørring og Thisted, ind i det nye MAN Nordjylland A/S. Den nye - og for nogle nok opsigtsvækkende - forhandleraftale skal sikre MAN yderligere vækst og mere nærhed i Nordjylland

Hos MAN er man overbevist om Uggerhøj-koncernen, der især især i Nordjylland er stærk og kendt, er den rette partner til at sikre MAN yderligere vækst i Nordjylland gennem et stort lokalt kendskab og nærhed til kunderne.


- Beslutningen om at indgå et samarbejde med en ny forhandler er helt i tråd med MANs’ strategi om at udvikle et endnu stærkere netværk i Danmark til glæde for vores mange kunder. At valget er faldet på Uggerhøj er ikke en tilfældighed, da de med deres yderst professionelle og kompetente tilgang til person- og varebilsmarkedet har bevist, at de kan løfte opgaven, siger ansvarlig for udvikling af MAN’s forhandlernetværk, Thomas Skousgaard.


- Kundetilfredshed er et vigtigt parameter hos MAN og her kan vi sikkert også tage ved lære af personbilbranchen, så vi ser frem til at komme i gang med samarbejdet, siger han videre.


Autoriseret MAN forhandler med fire filialer
Hos MAN er man bevidst om, at skal der opnås succes med at drive et moderne MAN bilhus med salg og service af både lastbiler, varebiler og busser - og konstante krav til investering i både anlæg og varelager samt kundetilfredshed, så kræves der et vist økonomisk fundament, ligesom alle stordriftsfordele skal kunne udnyttes. 


For at sikre, at de rette betingelser for succes er til stede, har MAN valgt at sælge sin filial i Svenstrup lige syd for Aalborg til Uggerhøj-koncernen, der samtidig også fusionerer med serviceværkstederne i Poul A. Olesen A/S, som har afdelinger i Frederikshavn, Hjørring og Thisted. Derved kommer MAN Nordjylland A/S, som den nye MAN-forhandler kommer til at hedde, allerede fra start til at blive en stor MAN-forhandler med fire afdelinger, placeret geografisk i hele Nordjylland.


- Vi har igennem 65 år solgt personbiler af forskellige mærker til vores kunder i hele Nordjylland. Vi har stor erfaring i at drive bilforretning og glæder os til nu at udvide aktiviteterne til også at omfatte lastbiler, varebiler og busser, siger Sten Uggerhøj, der er direktør for Uggerhøj-koncernen.


- Vi mener, at vi kan overføre vores erfaring og vores værdier om god kundeservice til vores nye selskab MAN Nordjylland A/S, der skal drive lastbilforretningerne. At investere i hele fire nye lastbilhuse har været en stor beslutning for os og en ikke helt ubetydelig investering. Derfor går vi 100 procent efter at lykkedes. Vi glæder os til at tage imod vores nye kollegaer samt nuværende og kommende last- og varebilskunder, siger han videre.


Direktør Carl Henrik Houmann i Poul A. Olesen A/S glæder sig over, at virksomheden bliver en del af en større koncern i Nordjylland og til at arbejde sammen med Uggerhøj Koncernen. 


- Vores fælles kompetencer inden for salg og service og et stærkt lokalkendskab vil gøre MAN endnu stærkere i Nordjylland, siger han.


Efter planen sker overdragelsen af de fire MAN-forretninger pr. 1. december. MAN Nordjylland A/S vil fremover beskæftige omkring 50 medarbejdere i Aalborg, Frederikshavn, Hjørring og Thisted. Både værkstedspersonale og salgskonsulenter har stor erfaring med at servicere MAN’s kunder i Nordjylland.


Janne Møller Jensen og Carl Henrik Houmann fra Poul A. Olesen A/S samt Søren Thomsen og Sten Uggerhøj fra Uggerhøj koncernen, glæder sig sammen med Niels-Jørgen Toft Jensen og Thomas Skousgaard, MAN Danmark, til det nye samarbejde i Nordjylland.




Klik venligst

© Copyright 2018 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Vognmand i Vojens har fået ny påhængsvogn
- Slamsugeren ruller ud på tre-akslet Volvo-chassis
- Pacton har leveret den første 32 tons XL-godkendte gardinsættevogn
- To forskellige distributionsbiler ligger tæt
- Holstebro-vognmand har gardiner for køkkenerne
- Fynsk vognmand med speciale i store emner DAF’er derudad
- Vognmand på Falster ruller ud med sand-grus-sten i ny Volvo FH
- Antallet af nye lastbiler er stigende
- DAF’en er leveret med den første HMF 9520-kran
- 50-årig DAF forlyster sig på de hollandske veje
- Aars-vognmand ruller ud i en ny tre-akslet trækker
- Uddannelsesorganisation får nyt MAN-skab

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst

Klik venligst

Klik venligst

Klik venligst

Klik venligst



Klik venligst