Forsiden
      

Aalborg og Aarhus har to forskellige taxi-takstsystemer

Onsdag 19. december 2018 kl: 12:25
Af: Redaktionen

Efter indførslen af den nye taxilov er der to forskellige typer af taxitilladelser i Aalborg og Aarhus. En type af tilladelser, hvor betalingen sker efter takster bestemt af byrådet, og en type af tilladelser med en takst, der er godkendt af Trafikstyrelsen

Dantaxi 4×48 har cirka 120 vogne i Aalborg, der kører efter de gamle regler, og 35 vogne der kører efter de nye regler. I Aarhus har selskabet cirka 40 vogne, der kører efter de gamle regler og 20 vogne, der kører efter de nye regler). De taxier der kører med takster godkendt af Trafikstyrelsen, kan kendes på det 7-cifret tilladelsesnummer på siden af vognen, mens de vogne der kører efter det kommunale takstregulativ, kører med tilladelses-nummeret på en grøn metalplade bag på vognen.


Dantaxi 4×48 peger på, at selskabet siden forsommeren har samarbejdet med myndighederne for at nå en harmonisering på området. I Aarhus og Aalborg kommuner er der endnu ikke kommet noget resultat ud af bestræbelserne.


For kunden er den største forskel på de to typer af tilladelser, at taksterne er forskellige. I nogle situationer vil prisforskellen være meget lille. Men i forbindelse med takster ne på særlige dage, kan man som kunde opleve en større forskel. For eksempel koster en tur på fem kilometer af 15 minutters varighed nytårsaften i Aalborg eller Aarhus cirka 210 kroner med de gamle takster og cirka 275 kroner med de nye takster. 


Uden for de 2 gange 14 timer omkring jul og nytår, hvor Dantaxi 4×48 kører med forhøjet takst, er prisforskellen på den føromtalte tur på omkring 10 kroner. Det er ikke muligt, af tekniske årsager, at bestille en taxi på ‘ny’ eller ’gammel’ takst. Men man kan bestille en taxi til fast pris på selskabets app, hvis man ønsker at kende prisen på forhånd.


Næste jul køres med ens takster 
Dantaxi 4×48 har arbejdet på at undgå denne situation med to forskellige takstsystemer. 


- Vi håber, at vores kunder har forståelse for, at taksterne kan være forskellige. Vi har en forventning om, at der næste år er sket en fuld harmonisering på området. På de særlige dage har Dantaxi 4×48 valgt et prisniveau, der ligger en del under det maksimalloft, Trafikstyrelsen har fastsat. Vi har derudover valgt kun at køre med forhøjet takst i 2 gange 14 timer i de allermest travle perioder - blandt andet for at sikre så mange vogne på gaden som muligt, lyder det fra Dantaxi 4×48.






Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Entreprenør tog tre tre-akslede tandem-trækkere med til Herskind
- Dem fra Nordlunde har fået en ny fire-akslet maskinanhænger
- Overføringsanhænger skal føre containere til og fra opgaverne
- Slagelse-virksomhed skal bruge to nye trækkere til entreprenøropgaver
- Pusher-trækker skal tage læsset med gyllevogne med mere
- Fragtfirma medbringer truck til lasten
- Antallet af el-drevne lastbiler er stiger - antallet af gas-drevne ligger konstant
- Uforpligtende aftale skal se på udvikling af lastbilførerhus
- Tysk kapitalfond skal overtage tysk produkcent af specialkøretøjer
- Fire-akslet tip-trailer fra Hedensted er kommet til Løsning
- Tro flytter bjerge - Vognmand i Bjerge flytter med nye fire-akslet Volvo FM
- Overførselanhængeren blev hentet hjem på blokvogn

Kommentarer til artiklen:
Aalborg
Som jeg har forstået på de kollegaer der er ude og køre nu, er de første gamle bevillinger kommet over på nye takster. Vi fik også en mail om det ville ske i tirsdags.

Vil gerne være anonym, men vil svare på opgivet mail
Det Kan
Være
Anonym
20-12-2018 22:58:40


Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst