Forsiden
      

Grønland får sin første Scania af den nye generation

Torsdag 20. december 2018 kl: 11:15
Af: Redaktionen

Stiholt A/S, der er Scaniaforhandler i Nordjylland - Vendsyssel, Thy, Hanherred og Himmerland - har leveret Grønlands første Scania i den nye lastbilgeneration. Der er tale om en to-akslet Scania P 360 med træk på alle hjul

Grønland får sin første Scania af den nye generation
Kunden er Polaroil, som hører under KNI A/S i Grønland - KNI er en forkortelse af Kalaallit Niuerfiat, som oversat til dansk betyder Grønlands Handel. 


Den nye P 360 er en såkaldt XT-model, hvor der er fokus på maksimal robusthed. XT-modellen kan blandt andet kendes på en særlig hårdfør front med stålkofanger, beskyttede forlygter, særlig kølergrill, ekstra hårdføre sidespejle og højere frigang. 


Polaroils nye P 360 er desuden udrustet med navreduktion samt stålfjedre på både for- og bagaksel med henblik på maksimal driftssikkerhed og minimal vedligeholdelse. 


Bilen er opbygget med en ca. 6.500-liters tank fra VM Tarm. Tanken er opdelt i to rum og udrustet med pumpeudstyr fra Alfons Haar. Udstyret drives via kardan fra et kraftudtag på gearkassen. Både chassis og tank er ADR-godkendt til transport af forskellige typer olieprodukter, der pumpes af bilen gennem en 30-meter slangerulle.



Bilen blev i sidste måned sendt med skib fra Aalborg til Umanak, hvor den skal køre i temperaturer fra +25 til -45 grader celcius. Opbygning, klargøring og levering var timet efter netop denne skibsafgang, der var årets sidste. Næste afgang bliver først til næste forår, da Umanak er afskåret fra skibsanløb i en del af vinterhalvåret på grund af is.



Det er lastbilsælger Christian Pedersen fra Stiholt i Aalborg, der har ansvaret for salget af nye Scania i Grønland. Han har tidligere i år leveret en tre-akslet P 360 B6x6 tankbil fra Scania’s tidligere lastbilgeneration til Polaroil, og til foråret forventer han at skulle levere mindst fire nye Scania til to forskellige kunder i Grønland.




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Entreprenør tog tre tre-akslede tandem-trækkere med til Herskind
- Dem fra Nordlunde har fået en ny fire-akslet maskinanhænger
- Overføringsanhænger skal føre containere til og fra opgaverne
- Slagelse-virksomhed skal bruge to nye trækkere til entreprenøropgaver
- Pusher-trækker skal tage læsset med gyllevogne med mere
- Fragtfirma medbringer truck til lasten
- Antallet af el-drevne lastbiler er stiger - antallet af gas-drevne ligger konstant
- Uforpligtende aftale skal se på udvikling af lastbilførerhus
- Tysk kapitalfond skal overtage tysk produkcent af specialkøretøjer
- Fire-akslet tip-trailer fra Hedensted er kommet til Løsning
- Tro flytter bjerge - Vognmand i Bjerge flytter med nye fire-akslet Volvo FM
- Overførselanhængeren blev hentet hjem på blokvogn

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst