Klik venligst

  
Forsiden
      

Lastbilchauffør og vognmand får samlet 535.000 kroner i bøde

Lørdag 22. december 2018 kl: 14:20
Share  


Af: Redaktionen

Politiet på Midt- og Vestsjælland vinkede i begyndelsen af december en slovensk lastbil ind til rutinemæssig kontrol, og da alt ikke var i orden, er bøden løbet op i over en halv millionen kroner

Det var Tungvogncenter Øst, der fredag 7. december vinkede en lastbil fra Slovenien ind til rutinemæssig kontrol på rastepladsen i Karlslunde på Motorvej E20  nord for Køge. Politifolkene fattede hurtigt mistanke om, at alt ikke var, som det skulle være. 
 

Ved første øjekast var det udelukkende kørslen fra motorvejen og ind til rastepladsen, der stod optegnet i lastbilens tachograf, der elektronisk registrerer oplysninger om køretøjets og førerens aktiviteter - eksempelvis  køre- og hviletider. 
 

Da chaufføren modsatte sig kontrol i en sådan grad, at han kortvarigt måtte anholdes på stedet, blev betjentenes mistanke om fusk større. Derfor tilkaldte politiet assistance fra politihunde, der ledte på stedet omkring rastepladsen. Her fandt hundene en fjernbetjening, der havde været brugt til at manipulere tachografen, og som chaufføren havde bortkastet på et splitsekund, mens betjentene kiggede væk.
 

Lastbilen blev efterfølgende undersøgt til bunds af politiet, og hele systemet til tachografen blev afmonteret for at få indblik i den fusk, der havde ført til tachografens misledende oplysninger. Politiet fandt, at der havde været uautoriseret indgreb i tachografen og i flere tilhørende dele. En dybdegående efterforskning har senere vist, at der var tale om omfattende snyd.
 

- Vi ser desværre engang imellem, at chauffører og virksomheder snyder med tachografen, og det kan være livsfarligt, når de ikke overholder køre- og hviletidsbestemmelserne. Jeg er derfor rigtig glad for, at vi fik stoppet lastbilen og undersøgt den, og at vores samarbejde med politihundene førte til fundet af fjernbetjeningen, siger politikommissær Henrik Fobian og fortsætter:


- De her nye måder at snyde på viser vigtigheden af, at vi udvikler vores kompetencer, så vi kan fange forbryderne, der snyder på nye og mere komplicerede måder.
 

Chaufføren står til at miste retten til at køre i Danmark, og den samlede bøde til både chauffør og vognmandsvirksomhed løber op i 535.000 kroner. Lastbilen er beslaglagt af politiet, indtil bøden er betalt.




Klik venligst

© Copyright 2019 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Fragtmand fra Ulfborg har fået den første af fire
- Shipping-koncern har hentet sværlasttrailer i Hedensted
- Ny tiptrailer hos vognmandsforretning i Salling rummer 61,5 kubikmeter
- Sættevognen kan køre som blokvogn
- Herning-virksomhed fik det første kran-eksemplar i Danmark
- Flis-virksomhed har overført en anhænger til Grønbjerg ved Give
- Vognmand fra Føvling har fået en trailer med gående gulv
- Vognmand fra Allindemagle fik ny bil til 45-års jubilæum
- Lastbilen kørte efter bestillingens snor
- Vognmand i Hornslet tipper med ny tre-akslet kærre
- Dækfirma få ny Key Account Manager i vest
- Enhed nummer 3.000 var en velholdt Scania

Kommentarer til artiklen:
Pensionist
Tidligere chauffør/vognmand gennem 52 år.
Gunner Kristen Møller
Seminarievej 32
6760 Ribe
22-12-2018 14:49:24


Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst

Klik venligst

Klik venligst

Klik venligst

Klik venligst



Klik venligst