Klik venligst

Forsiden
      

Vognmanden giver 500 svenske heste og dansk løn til chaufføren

Fredag 1. februar 2019 kl: 11:58
Af: Redaktionen

Vognmanden giver 500 svenske heste og dansk løn til chaufføren

Vognmand Ole L. Jensen, der har hjemme i den lille by Sterup i nærheden af Brønderslev i Vendsyssel har været så glad for 500 Scania-heste, at han valgte at få 500 nye, da de gamle skulle ud på andre græsgange

Vognmanden giver 500 svenske heste og dansk løn til chaufføren
Men selv om de har samme typebetegnelse, er der en afgørende forskel på de mange heste og de biler, de var og er spændt for.


De 500 første var spændt for V8’er af ældre herkomst og havde trukket læsset omkring 1,3 millioner kilometer. De nye 500 heste er spændt for en fabriksny Scania R 500 med en seks-cylindret rækkemotor af nyeste generation. 


Hvor den gamle 16,4-liters V8’er havde et maksimalt drejningsmoment på 2.400 Nm i Euro 4-version, har den nyeste seks-cylindrede 12,7 liters Scania-motor et maksimalt drejningsmoment på  2.550 Nm i Euro 6-version. 


Det betyder også lavere egenvægt, samme antal hestekræfter, højere drejningsmoment, markant bedre miljøegenskaber og brændstoføkonomi.


Det er Stiholts lastbilsælger Peter Munkholm, der har leveret den nye Scania til vognmand Ole L. Jensen og taget den brugte i bytte. Stiholt i Sæby har stået for opbygning med to-strengs hydraulikanlæg, komplet alu-dørk og -galge, Stiholts særlige chassisbeskyttelsesplade bag skamlen, G-strenge og diverse blitzlys og arbejdslys.


Bilen er opbygget med fuld luftaffjedring, dobbelt chassisramme, gearkasse med to krybegear og integreret retarder, forstærket bagtøj, ADR-godkendelse klasse EX/III med mere. Der er også tænkt på komfort og sikkerhed, så chaufføren Jens Jørgen Jennet Mogensen kan glæde sig over stor læderpakke, stor lyspakke med LED-for- og baglygter, stort musik- og navigationsanlæg, ekstra opbevaringsrum med mere.


Den nye bil indgår i en flåde på en håndfuld lastbiler, der blandt andet anvendes til kørsel med gylle, olie og benzin og andre produkter, som de lokale landmænd og virksomheder har brug for at få transporteret.


Peter Munkholm har ud over at levere den nye bil også rådgivet Ole L. Jensen omkring vedligeholdelse og reparation. Det er resulteret i en syv-årig reparations- og vedligeholdelsesaftale hos Stiholt, så der ikke venter vognmanden økonomiske overraskelser i de kommende år.






Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Aalborg-virksomhed kører ud med syv-akslet vogntog
- Vognmand er daffet hjem til Herfølge med fire-akslet asfalttiptrailer
- Vognmand tog to-akslet trækker med sig til Møn
- Vognmand har for første gang selv fået en ny lastbil
- Tre-akslede gardintrailer har optrin i begge side
- Midtjysk vognmandsfirma har givet sig i kast med ny fire-akslet tip-trailere
- Transportvirksomhed i Aarhus ruller ud med to nye trækkere
- Dagligvarer kommer med to nye kølebiler
- Kranproducent ved Aarhus løftede 2023 op på et tilfredsstillende resultat
- Færdselsstyrelsen udsender vejledning om indplacering af lastbiler i CO2-emissionsklasser
- Batteri-elektrisk lastbil kan komme i stødet på kort tid
- Sværlasttraileren tog en med som let last

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst