Forsiden
      

Transportmessens mand runder et hjørne

Fredag 8. februar 2019 kl: 11:38
Af: Redaktionen

Administrerende direktør Georg Sørensen, der blandt andet har været med til at løbe transportmesserne i Herning i gang og fremad gennem årene, fylder 60 år 12. februar. Hvert år samler den engagerede direktør for Messecenter Herning sammen med de mange medarbejdere op mod en million gæster til messer, musik, mesterskaber og møder i MCH under devisen "Det personlige møde går aldrig af mode"

Transportmessens mand runder et hjørne
Georg Sørensen.
Georg Sørensen har 1. april været ansat i MCH i 36 år. Først som sælger og fra 1986 som projektleder med ansvar for blandt andet HI-messen, Interfair og Nordbag (de to sidstnævnte forenede han senere sammen med Hotel og Restaurantmessen til Foodexpo) og i 1988 startede han transportmesserne. I 1995 blev han direktør for Messecenter Herning A/S, og siden 2005 har han været administrerende direktør for MCH A/S, der består af MCH Messecenter Herning, MCH Herning Kongrescenter, Jyske Bank Boxen og MCH Arena. Hver dag arbejder MCH's 250 fastansatte medarbejdere og i løbet af et år over 1.000 freelancere på at omstille rammerne og byde velkommen til koncernens næste arrangement.
 

Visioner, passion og dedikation har drevet Georg Sørensen til at lede et af Danmarks største oplevelsescentre, MCH A/S. Hans vision er at skabe stærke øjeblikke, hvor mennesker mødes, og han har skabt et mødested, hvor gæsterne mødes med forskelligt motiv - fagligt, forretning, fritid og/eller fornøjelse - til messer, musik, møder eller internationale mesterskaber som senest VM i håndbold, hvor det danske herrelandshold blev verdensmestre.
 

Georg Sørensen bygger også videre på historien, og messerne er stadig hovedhjørnestenen i koncernen. Med ca. 20 messer om året har han og MCH A/S et tæt samarbejde med mange forskellige brancher, og han nyder stor respekt blandt kunder, gæster og samarbejdspartnere. Med afsæt i at, det er når mennesker mødes personligt og fagligt, at muligheden for forretninger opstår, har han formået at stå i spidsen for at udvikle messerne i takt med markedets behov og i tæt samarbejde med brancherne. Udover produktnyheder byder messerne derfor i dag - med Georg Sørensens egne ord - på relationer, der styrkes og nye, der skabes. Viden, der inspirerer, og viden, der deles. Forretning, der udvikles og ny, der opstår.
 

Mange er på fornavn med Georg, fordi han tager sig tid til de mennesker, han møder. Han er kendt for at være vedholdende, og han fremhæver jævnligt, at på messen oplever man med alle sanser, såvel både produktet og mennesket bagved. Oplevelser, der umuligt kan skabes online. Hans passion for det personlige møde høres i et af hans mottoer:
"Facebook er godt for mange, men face to face vil altid være dobbelt så godt."


Budskabet understreges af hans signatursætning ved messeåbninger:
"Nogle har hørt mig sige det før, og jeg lover, at jeg siger det igen: Det personlige møde må aldrig gå af mode."
 

Georg Sørensen fejrer fødselsdagen fejres privat og siden med en reception 2. maj i den nye ankomstbygning foran Jyske Bank Boxen.




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Entreprenør tog tre tre-akslede tandem-trækkere med til Herskind
- Dem fra Nordlunde har fået en ny fire-akslet maskinanhænger
- Overføringsanhænger skal føre containere til og fra opgaverne
- Slagelse-virksomhed skal bruge to nye trækkere til entreprenøropgaver
- Pusher-trækker skal tage læsset med gyllevogne med mere
- Fragtfirma medbringer truck til lasten
- Antallet af el-drevne lastbiler er stiger - antallet af gas-drevne ligger konstant
- Uforpligtende aftale skal se på udvikling af lastbilførerhus
- Tysk kapitalfond skal overtage tysk produkcent af specialkøretøjer
- Fire-akslet tip-trailer fra Hedensted er kommet til Løsning
- Tro flytter bjerge - Vognmand i Bjerge flytter med nye fire-akslet Volvo FM
- Overførselanhængeren blev hentet hjem på blokvogn

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst