Forsiden
      

Mercedes-Benz tager Actros med til Danmark uden spejle

Torsdag 21. februar 2019 kl: 14:34
Af: Redaktionen

Mercedes-Benz tager Actros med til Danmark uden spejle

Den nye Actros har noget at byde på, når det gælder mere sikker, komfortabel og brændstoføkonomisk kørsel. Takket være en række aktive, intelligente sikkerheds- og komfortsystemer aflastes og assisteres chaufføren endnu mere, mens optimeret aerodynamik er med til at reducere brændstofforbruget

Mercedes-Benz tager Actros med til Danmark uden spejle
Den ny Actros kan opleves på Transport 2019 i Messecenter Herning 21.-23. marts og kan bestilles hos danske Mercedes-Benz-forhandlere.
Fælles for størstedelen af de aktive hjælpesystemer i den ny Actros er, at de opererer i det skjulte og ikke umiddelbart kan ses, når lastbilen holder stille - og så alligevel. For en af de tydeligste indikationer på, at den ny Actros har taget et afgørende skridt ind i fremtiden er de nye sidespejle - eller mangel på spejle - for spejlene er væk og erstattet med kameraer sat sammen med skærme inden i førerhuset i det, som Mercedes-Benz har navngivet MirrorCam-system. De store sidespejle på hver side af førerhuset er erstattet af bagudvendte kamera på hver side af lastbilen, mens chaufføren i kabinen orienterer sig ved hjælp af to store 15.tommer skærme, der sidder monteret på A-stolperne.


MirrorCam er dansk standard
Blandt de største fordele ved de nye, digitale spejle er det kraftigt forbedrede udsyn skråt fremad, hvor spejlene tidligere var placeret. Dertil kommer, at systemet er dynamisk og løbende tilpasser sig faktorer som lys og hastighed, ligesom billedet på skærmene følger med, når lastbilen svinger. På den måde er bagenden af anhængeren altid i synsfeltet. Sammen med de variable afstandsmarkeringer på skærmene, der angiver længden på vogntoget, gør teknikken det betragteligt lettere at overhale samt manøvrere på smalle parkeringspladser og i trafikken.


- Vi er meget stolte over, at vi er de allerførste på markedet, der tilbyder en løsning som MirrorCam, for fordelene ved digitale sidespejle er virkelig til at få øje på. Udviklingen går uden tvivl i retning af endnu flere og mere intelligente løsninger, og vi ser MirrorCam som en helt naturlig forlængelse af denne udvikling. Derfor er MirrorCam også i udgangspunktet standardudstyr på alle nye Actros til det danske marked, siger Mikael Voigt, der er chef for produkt og marketing hos Mercedes-Benz Trucks i Danmark.


Forruden de mærkbare forbedringer ved selve kørslen medfører de digitale sidespejle yderligere en række fordele. MirrorCam reducerer eksempelvis det samlede overfladeareal på lastbilen, og den aerodynamiske gevinst kan aflæses i en brændstofbesparelse på op til 1,3 procent. Som sidegevinst fungerer systemet også som tyverisikring. Når tændingen afbrydes, er skærmene aktive i yderligere 120 sekunder, men kan via betjeningspanelet manuelt aktiveres igen til enhver tid. Dermed er det muligt at diskret overvåge siderne af lastbilen inde fra førerhuset, når man eksempelvis holder dagligt hvil på en rasteplads.


Og selvom det måske lyder risikabelt at erstatte en så central funktion som analoge spejle med sofistikeret teknik, er der ifølge Mercedes-Benz ingen grund til at frygte for hverken kvalitet eller holdbarhed.


- En lastbil er først og fremmest et arbejdsværktøj, der skal kunne tåle at blive brugt hver eneste dag. Derfor er MirrorCam naturligvis udviklet i en robust kvalitet, ligesom selve kameraarmene desuden kan klappes ind, nøjagtigt som et gammeldags sidespejl. Dertil kommer, at størstedelen af systemet jo, modsat et almindeligt sidespejl, befinder sig godt beskyttet i kabinen, siger Mikael Voigt.






Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Entreprenør tog tre tre-akslede tandem-trækkere med til Herskind
- Dem fra Nordlunde har fået en ny fire-akslet maskinanhænger
- Overføringsanhænger skal føre containere til og fra opgaverne
- Slagelse-virksomhed skal bruge to nye trækkere til entreprenøropgaver
- Pusher-trækker skal tage læsset med gyllevogne med mere
- Fragtfirma medbringer truck til lasten
- Antallet af el-drevne lastbiler er stiger - antallet af gas-drevne ligger konstant
- Uforpligtende aftale skal se på udvikling af lastbilførerhus
- Tysk kapitalfond skal overtage tysk produkcent af specialkøretøjer
- Fire-akslet tip-trailer fra Hedensted er kommet til Løsning
- Tro flytter bjerge - Vognmand i Bjerge flytter med nye fire-akslet Volvo FM
- Overførselanhængeren blev hentet hjem på blokvogn

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst