Forsiden
      

Vognmand valgte DAF som DAF-afløser

Fredag 22. februar 2019 kl: 12:43
Af: Redaktionen

Vognmand valgte DAF som DAF-afløser

Vognmand Brian Pedersen driver vognmandsforretningen Autobude A/S i Hedensted med et halvt hundrede lastbiler og vogntog. En stor del af lastbilerne er leveret af DAF. Forleden kørte der endnu en ny DAF ind hos vognmanden til erstatning for en ældre af samme mærke, som efter ca. syv år og lige så mange hundrede tusinde kilometer stod til udskiftning i henhold til virksomhedens drifts- og miljøpolitik

Vognmand valgte DAF som DAF-afløser
Den nye DAF - en XF 480 FTG 6x2/4 - blev leveret af salgskonsulent Thomas Poulsen fra ESA Trucks Danmark i Kolding. Den skal deles af de to chauffører Ronni Moseboel Clausen og Thomas Johansen og skal som de fleste af Brian Pedersens lastbiler beskæftiges med distributionskørsel over det meste af Danmark. 



- Vi har rigtig gode chauffører, som fortjener lidt ekstra. Derfor lader vi chaufførerne vælge diverse ekstra udstyr (inden for rimelighedens grænser, som gør arbejdsdagen ekstra behagelig, siger Brian Pedersen.


Miljø og arbejdsmiljø i fokus
Vognmanden fra Hedensted lægger i det hele taget meget vægt på både miljø og arbejdsmiljø i virksomheden, og han er kendt for at gøre en ekstra indsats for både at rekruttere og fastholde medarbejderne.

- Vi har en aktiv politik om at tage chaufførlærlinge ind hvert år. Vi arbejder desuden målrettet med at give folk, der bokser med nogle udfordringer og derfor er lidt på kanten af arbejdsmarkedet, en ny chance for at vise, at de duer til noget. Det giver både en stor tilfredsstillelse for os som virksomhed og nogle utrolig loyale medarbejdere, når det lykkes, påpeger Brian Pedersen.


Autobudes personalepolitik har for nylig givet en nominering i konkurrencen ”Årets Transportvirksomhed”, som vognmandsorganisationen DTL-Danske Vognmænd afvikler hvert år. I år fokuserer konkurrencen på temaet ”Bæredygtig drift”, herunder rekruttering, ledelse, grøn drift og social ansvarlighed. Det passer som hånd i arbejdshandske med Autobudes personalepolitik, så det er ikke uden spænding og stolthed, at Brian Pedersen og Autobude ser frem til finalen i ”Årets Transportvirksomhed 2019” i maj mod en række andre dygtige transportvirksomheder.


Komfortabel og driftsøkonomisk
Vognmand Brian Pedersen har valgt den nye DAF XF 480, fordi det er en af markedets mest komfortable og driftsøkonomiske lastbiler. Dermed bidrager den lige som de mange øvrige DAF’er hos Autobude til større medarbejdertilfredshed og bedre bundlinje i kraft af lavt brændstofforbrug og lave driftsomkostninger. Den er opbygget med en effektiv og elegant ESA-Line trækkeropbygning med forskydelig skammel, heldækkende alu-dørk, værktøjskasser og sideafskærmning, og i førerhuset er der ud over det omfattende komfortudstyr fra DAF også kræset med ekstra polstring fra FIX Autopolstring i Hedensted.


Autobudes DAF’er passes udelukkende af de autoriserede DAF-værksteder i Danmark.








Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- City-trailer med en enkelt aksel gør det let at komme rundt
- Landbrugsvirksomhed kører ud med tre-akslet trækker
- Uddannelsesorganisation får endnu en el-lastbil i flåden
- To nye tre-akslede trailere med walking floor er gået til Mors
- Fire-akslet gardintrailer skal køre for leverandør af flydende gasser
- Containertransport har fået flere elektriske trækkere
- Vognmand fra Stevns stævnede ud fra Hedensted med to nye tre-akslede tip-trailere
- Bestanden ligger stabilt
- Marts bød på 343 nye lastbiler over 16 ton
- Forhandler af vare- og lastbiler runder 75 år
- Lysende elektrisk lastbil skal give genklang
- Vognmand fra Kalundborg fik opbygget ny trækker i Jylland

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst