Forsiden
      

Italieneren fra Spanien kører i København

Torsdag 6. juni 2019 kl: 23:00
Share  


Af: Redaktionen

Italieneren fra Spanien kører i København

Transportvirksomheden Henrik Tofteng A/S i Brøndby, som tilbyder renovations-løsninger i hovedstadsområdet, har fået en ny specialopbygget tre-akslet Iveco Stralis. De nye lastbil, der er bygget op med kroghejs, er veludstyret med hensyn chaufførkomfort. - Hvis du vil tiltrække og fastholde de dygtigste folk, kræver det en god arbejdsplads med attraktive forhold, og det starter med bilerne, siger vognmand Henrik Tofteng

Henrik Tofteng A/S, der er specialister i affaldshåndtering, miljø og genbrug, har fået den nye Iveco Stralis leveret af Rea Erhvervsbiler A/S og specialopbygget med Dalby kroghejs hos Phoenix Danmark. Bilen er først og fremmest valgt, fordi førerhusets design ifølge Iveco selv giver en af de mest komfortable køreoplevelser i klassen lige nu.


Hård konkurrence om dygtige chauffører
Fra basen i Brøndby samarbejder Henrik Tofteng A/S med både erhvervskunder og offentlige institutioner hovedsageligt i Storkøbenhavn, og den ISO14001-certificerede virksomhed er blandt andet udnævnt til eliteleverandør til det offentlige i 2018 af UdbudsVagten.


- Når vi investerer i nye biler, lægger vi stor vægt på komforten og arbejdsmiljøet, for bilen er både et arbejdsredskab og en arbejdsplads. Vi udskifter også jævnligt vores biler, så vi er sikre på, at vi kører med de nyeste og mest sikre teknologier på markedet, siger vognmand Henrik Tofteng, som er næstformand i arbejdsgiverorganisationen ATL.


- I dag er der hård konkurrence om de dygtige chauffører. Det gælder både de erfarne og de helt unge, der er på vej ind i branchen. Hvis du vil tiltrække og fastholde de bedste, kræver det, at du kan tilbyde en god arbejdsplads med attraktive forhold. Og det starter med bilerne, siger han og peger på, at en vigtig komfortparameter er pladsen omkring chaufføren.


I den nye Iveco Stralis er loftshøjden i førerhuset på omkring to meter. Førerhuset er desuden lydisoleret og udført med funktionelle gardiner og solskærme, der er nemme at justere. Derudover er instrumentpanelet fremstillet i ensartede materialer, der dæmper støj, ligesom chaufføren kan nå de forskellige betjeningsgreb uden at skulle læne sig frem fra sædets ryglæn. Førerhuset er derudover leveret med et 50 liters køleskab, over 30 skuffer og opbevaringsrum, køje samt energibesparende klimaanlæg.


Den rette bil til den rette opgave
Mange af transportopgaverne hos Henrik Tofteng A/S foregår i tæt bytrafik, der stiller stor krav til både chaufførernes kørefærdigheder og bilernes manøvredygtighed. For det første er pladsen ofte trang, og derudover er parkerings- og standsningsmulighederne især inde i København meget få. Byen har også mange ensrettede veje, der komplicerer logistikken yderligere.


- Afhentning og levering af containere i en by som Storkøbenhavn kræver dygtige chauffører og biler, der matcher opgaven. Vi arbejder derfor efter et princip om at stille med den rette bil til den rette opgave. Her handler det ikke mindst om at vælge smidige biler med gode køreegenskaber, der matcher kravene i opgaven, fremhæver Henrik Tofteng.




Klik venligst

© Copyright 2019 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Blandt de lette er Medcedes-Bens den tunge
- Antallet af nyregistrerede lastbiler steg med 73 procent
- Special-transportør i Sommersted kører ud med ny seks-akslet blokvogn
- Vognmand i Vestjylland har fået fire-akslet påhængsvogn med tip
- Specialist i det tunge tager syv på en gang
- Fragtmand har fået to tvillinger
- Lastbiler over 3,5 ton er kørt frem
- Bagervirksomhed skærer i CO2-udledning med seks nye lastbiler
- Model nummer 23.000 er leveret til vognmand i Løsning
- Volvo Trucks udvider førerhuset
- Vejle-vognmand har fået tip-trailer med overbygning
- S-Way er navnet på Iveco’s nye langturslastbil

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst

Klik venligst

Klik venligst

Klik venligst

Klik venligst



Klik venligst