Forsiden
      

Fem nye røde gør vognpark mere grøn

Fredag 13. september 2019 kl: 12:54
Af: Redaktionen

Fem nye røde gør vognpark mere grøn

Transportvirksomheden AutoBude A/S i Hedensted fik fornylig leveret den sidste af en ordre på fem nye Volvo lastbiler. De nye Volvo’er er optimeret med fokus på bedst mulig brændstoføkonomi og transporteffektivitet, og AutoBude forventer en brændstofbesparelse på op imod 7 procent i forhold til tilsvarende lastbiler i flåden. Dermed har virksomheden fortsat fokus på en mere bæredygtig vognpark til gavn for miljø og driftsøkonomi

Fem nye røde gør vognpark mere grøn
- I de senere år har vi satset målrettet på at nedbringe miljøbelastningen fra vores transport- og lageraktiviteter. Det gælder både ved hjælp af endnu mere brændstoføkonomiske lastbiler, ved at øge nyttelasten på vores vogntog samt ved at optimere vores lagre med henblik på at reducere energiforbruget til blandt andet opvarmning og belysning, siger AutoBudes indehaver og direktør, vognmand Brian Pedersen.


Han overtog den velkendte virksomhed, der blev grundlagt i 1950 i Vejle, i 1996. I de senere år har han investeret med fokus på de mest grønne løsninger til virksomhedens vognpark, bygninger og lagre.


- Vi skal både blive mere effektive og mere miljøvenlige, og det kræver konstante investeringer i nyt materiel og nye driftssystemer. Det skyldes både et pres fra vores kunder men også, at det giver en bedre driftsøkonomi, og det er investeringen i de seneste fem nye Volvo’er et eksempel på, påpeger Brian Pedersen.


De nye Volvo’er består af en tre-akslet FH 540 forvogn med fast kasse og dobbelt-dæk som trækkraft for modulvogntog, tre FH 500 sættevognstrækkere til kørsel med to-, tre- og fire-akslede sættevogne samt en to-akslet FM 330 forvogn med fast lad til fragtkørsel. De er leveret af salgschef Søren L. Sørensen fra Autohuset Vestergaard A/S i Horsens og er blandt andet valgt, fordi de er nogle af markedets mest driftsøkonomiske og også komfortable lastbiler. Dermed bidrager de lige som de mange øvrige moderne lastbiler hos AutoBude til større medarbejdertilfredshed og bedre bundlinje i kraft af lavt brændstofforbrug og lave driftsomkostninger.


AutoBude råder over en vognpark på ca. 50 trækkende enheder samt ca. 60 sætte- og påhængsvogne i forskellige udgaver. Også her gælder det om at være med på den nyeste teknologi, så AutoBude har også investeret i modulvogntog på 25,25 meters længde og vogntogsvægt på op til 60 tons samt fire-akslede sætte- og påhængsvogne, herunder også med dobbeltdæk, for at øge lastkapaciteten til det maksimale inden for lovens rammer, når det gælder vægt og volumen.


- Jo højere udnyttelsesgrad, jo lavere brændstofforbrug pr. transporteret enhed. Så jo mere vi kan hjælpe vores kunder med at udnytte bilernes lasteevne mere effektivt, jo grønnere bliver transporterne, forklarer Brian Pedersen og tilføjer:


- Stort set alle vores lastbiler er udrustet med Euro 6-motorer, der opfylder den seneste miljønorm. Vi har enkelte Euro 5’ere tilbage i flåden, men dem har vi allerede sat udløbsdato på.


Miljø og arbejdsmiljø i fokus
Brian Pedersen lægger i det hele taget meget vægt på både miljø og arbejdsmiljø i virksomheden og er kendt for at gøre en ekstra indsats for både at rekruttere og fastholde medarbejdere.


- Vi har mange, dygtige chauffører, som sætter en ære i at køre så langt på literen som muligt. Vi følger nøje brændstofforbruget på samtlige lastbiler ved hjælp af vores elektroniske flådestyringssystem, så chaufførerne kan følge med i deres præstationer. Der er gået sport i hele tiden at forbedre sig, men vi sammenligner ikke chaufførerne på tværs af deres arbejdsområder. De konkurrerer i stedet mod sig selv, og det er også en vigtig motivationsfaktor, understreger vognmanden.


- Hos AutoBude har vi desuden en aktiv politik med at tage chaufførlærlinge ind. Vi arbejder desuden målrettet med at give folk, der bokser med nogle udfordringer og derfor er lidt på kanten af arbejdsmarkedet, en ny chance for at vise, at de duer til noget. Det giver både en stor tilfredsstillelse for os som virksomhed og nogle utrolig loyale medarbejdere, når det lykkes, siger Brian Pedersen.


Fakta om AutoBude A/S:
  • AutoBude blev stiftet i 1950 af Svend Ibsen. Han havde hovedsageligt kørsel i Vejle og omegn. I 1991 solgte han forretningen til Orla Pedersen, og på det tidspunkt havde firmaet kun to biler. I 1996 overtog Brian Pedersen forretningen med to kassevogne og en lille lastbil. ”Domicilet” var en garage i Ørstedsgade i Vejle, mens papirarbejdet foregik i hjemme i privaten i Hedensted. Al disponering af kørsel foregik fra bilen
  • I dag har AutoBude A/S domicil og lagerhotel på Lundagervej 3 i Hedensted, som blev opført i 2017, samt en afdeling i Greve på Sjælland. Vognparken er løbende vokset og består i dag af ca. 50 trækkende enheder samt knap 60 sætte- og påhængsvogne af forskellig type
  • AutoBude A/S beskæftiger sig i dag med mange forskellige transport- og lageraktiviteter. Det gælder alt fra kurérkørsel med hurtige varevogne i ind- og udland over fragtkørsel med pallegods til fast firmakørsel med pallegods, køle- og frostvarer, farligt gods, tømmer, flydende produkter, containertrucking samt transport af medico-varer og andet højværdigods. Dertil kommer studenterkørsel med en enkelt veteranlastbil. På lagerhotel-området råder AutoBude over 3.500 kvadratmeter lagerfaciliteter med ramper, højværdilager samt det nyeste materiel og lagerstyringssystemer til håndtering af alle typer gods




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Entreprenør tog tre tre-akslede tandem-trækkere med til Herskind
- Dem fra Nordlunde har fået en ny fire-akslet maskinanhænger
- Overføringsanhænger skal føre containere til og fra opgaverne
- Slagelse-virksomhed skal bruge to nye trækkere til entreprenøropgaver
- Pusher-trækker skal tage læsset med gyllevogne med mere
- Fragtfirma medbringer truck til lasten
- Antallet af el-drevne lastbiler er stiger - antallet af gas-drevne ligger konstant
- Uforpligtende aftale skal se på udvikling af lastbilførerhus
- Tysk kapitalfond skal overtage tysk produkcent af specialkøretøjer
- Fire-akslet tip-trailer fra Hedensted er kommet til Løsning
- Tro flytter bjerge - Vognmand i Bjerge flytter med nye fire-akslet Volvo FM
- Overførselanhængeren blev hentet hjem på blokvogn

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst