Forsiden
      

Brændstofforbruget spillede ind

Onsdag 2. oktober 2019 kl: 10:46
Af: Redaktionen

Brændstofforbruget spillede ind

Vognmand Kasper Christensen i Hjørring har seks lastbiler beskæftiget med lokal kørsel i det nordjyske. Bilerne med Toftegaards Transport ApS på siderne har ofte kartofler, kalk, sand og grus fra egen grusgrav, gylle med mere med på ladet eller i tanken På tre af de seks lastbiler står der Scania på fronten - den nyeste er en tre-akslet Scania R 500, som lastbilsælger Peter Munkholm fra Stiholt i Hjørring har leveret

Han har tidligere leveret en tilsvarende Scania R 580 med V8-motor til Toftegaards Transport, men nu var det tid til at prøve en seks-cylindret for at se, hvordan den klarer sig i forhold til V8’eren.


- Vi har ikke haft den nye så længe, men det tegner godt med brændstoføkonomien. Jeg har selv kørt nogle ture i den, og den trækker fint selv med fuldt læs. Ikke så godt som vores 580’er, men ok, siger Kasper Christensen.


Og når han siger fuldt læs, så er det fuldt læs. Med en fire-akslet gylletrailer eller korntrailer rammer vogntogsvægten de maksimalt tilladte 56 ton, og det klarer den seksbenede også.


- Vi bliver jo nødt til at tænke på brændstoføkonomien, påpeger Kasper Christensens samlever Louise, der står for administrationen i firmaet og derfor kender det præcise dieselforbrug på hver enkelt bil.


- Hvis vores nye R 500 fortsætter de gode takter, bliver det nok ikke den sidste i flokken, selv om der ikke står V8 på blokken, fastslår Kasper Christensen. 


Han betegner sig selv som afløseren i firmaet, hvor han kører, når der er brug for det, men ellers koncentrerer han sig om salgsarbejde og kundepleje.


Den nye Scania R 500 er fabriksopbygget med blandt andet skammel, galge til lys og luft, 610 liter brændstoftank og 76 liter AdBlue-tank og komplette sideskørter. Stiholts værksted i Hjørring har suppleret med heldækkende alu-dørk foran og bagved skamlen, G-strenge, højt placeret baglygtebom bag tagspoileren, lygtebom på taget med blitz-lys mm. Kasper Christensen har han også tegnet en seks-årig serviceaftale inklusiv udvidet drivlinegaranti på bilen.


Bilen er leveret i 3.150 mm akselafstand og har fuld luftaffjedring. Den seks-cylindrede 13 liters Euro 6 motor er på 500 hk med et maksimalt drejningsmoment på 2.550 Nm. Gearkassen har 14 trin med to krybegear, integreret retarder samt fuldautomatisk Opticruise-gearskiftesystem samt enkeltreduceret, forstærket bagtøj med 2,69:1 i udveksling.






Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Ny elektrisk motor er en del af større batteri-elektrisk lastbilprogram
- En plus en plus en plus en - bliver et 34 meter langt vogntog
- Vognmand fra Brylle hentede påhængsvogn til veksellad i Hedensted
- Green Truck Award endte igen hos Scania
- Forhandlernetværk effektiviserer og konsoliderer ekspertisen
- Vognmand har overført en ny tre-akslet anhænger til sit hovedsæde i Brabarnd
- Lastvognsservice på Avedøre Holme er kommet godt fra start - søger flere mekanikere
- Belgisk producent af busser og trailere er blevet delt i to
- City-trailer med en enkelt aksel gør det let at komme rundt
- Landbrugsvirksomhed kører ud med tre-akslet trækker
- Uddannelsesorganisation får endnu en el-lastbil i flåden
- To nye tre-akslede trailere med walking floor er gået til Mors

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst