Forsiden
      

Vognmand har fået en særlig løsning

Tirsdag 4. februar 2020 kl: 13:58
Share  


Af: Redaktionen

Vognmand har fået en særlig løsning

Scania i Horsens har leveret V8-jubilæumsmodel nummer fire ud af i alt 50 mulige til vognmandsfirmaet Niels Hansen Transport i Løsning syd for Horsens. Jubilæumsmodel nummer fire er en tre-akslet Scania 650 S V8 Limited Edition

Den tre-akslede trækker er leveret med S-seriens store sovekabineførerhus i rød metallak med sort frontgrill og opbygget med eksempelvis gylden alu-dørk, specialdesignet V8-galge med vandmærker af tidligere udgaver af V8-lastbiler, to lodrette 6-tommer udstødningsrør, afdækning under batterierne, to-strengs hydraulikanlæg, Norges-bagende, ekstra lys i solskærmen og lygter og horn på taget. Derudover har opbyggerteamet hos Scania i Vojens flyttet sidemarkeringslygterne i sideværnet på begge sider og efterfølgende monteret en ekstra lygte på hver side samt forberedt bilen til vinterkørsel med både sneplov og saltstrøer.


Bilen er også stylet med V8 Limited Edition pakken, der indeholder V8-stribesæt i guld og et dansk, specialproduceret V8-logo med vandmærker af tidligere udgaver af V8-lastbiler på begge sider af førerhuset.


Indvendigt i førerhuset er der eksempelvis Premium førersæde med ventilation, Premium passagersæde, under- og overkøje, stort infotainmentsystem med 7” skærm, køleskab, kaffemaskine og stort klimaanlæg. Bilen har også alt i Scanias sikkerhedsudstyr.


Det er Fix Autopolstring, der har stået for indretning af førerhuset, hvor stylingen blandt andet byder på bus- og læderknappolstring, V8-jubilæumsrat med guldlister, interiør finish med guldlister i førerhuset, V8-jubilæumslogo broderet på sæder, dørbeklædning og motorkassen samt guldsyninger på sæderne. Skiltearbejde er lavet ved City Skilte i Horsens.


Niels Hansen har tilvalgt en Scania Reparations- og Vedligeholdelsesaftale baseret på Scania’s skræddersyede service-koncept. Aftalen kører de næste otte år. Med en skræddersyet service-aftale får virksomheden udført serviceeftersyn på den nye lastbil efter behov og ikke efter et fast antal kilometer. Vognmanden har også tilvalgt Driver Coaching hos Scania Driver Academy for at sikre de mest optimale arbejdsforhold for chaufføren og reducere brændstofforbrug.


Bilen er finansieret og forsikret hos Scania’s finansieringsselskab, Scania Finans.


I alt udbydes der 50 Limited Edition V8’ere til det danske marked. Limited Edition nummer 1, 2 og 3 er designet af Scania Danmark. De resterende 47 biler vil blive designet af de interesserede købere, så de får mulighed for at skræddersy deres helt egen V8 Limited Edition. 


Der er i øjeblikket solgt 10 Limited Edition modeller.




Klik venligst

© Copyright 2020 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Tip-traileren har overbygning
- Opbygger var med til at vinde udbud og har leveret to opbygninger
- Nystartet vognmand kører ud med 650 nye heste
- Biogaslastbiler giver erfaringer til fremtiden
- Dagligvarerne kommer med biogas-lastbiler
- Shipping-firma i Fredericia kører ud med sværlasttrailer med udtræk
- Lastbil-koncerns danske selskab opnår højeste certificering inden for teknisk support
- Medarbejdere skal videreuddanne sig
- Spærproducent har fået ny trailer med udtræk
- Traileren kan sættes sammen i et link
- Hollandsk lastbil er leveret med ekstra plads i 250.000 modeller
- Hollandsk lastbilproducent nåede en markedsandel på 16,2 procent af det tunge marked

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst

Klik venligst



Klik venligst