Forsiden
      

Citylogistik-virksomhed sætter 11 el-varebiler i drift

Onsdag 5. februar 2020 kl: 13:46
Share  


Af: Jesper Christensen

Citylogistik-virksomhed sætter 11 el-varebiler i drift
Driftschef Jesper Amsinck foran to af Citylogistiks i alt 11 MAN eTGE’ere. De elektriske varebiler passer fint ind i firmaets grønne profil og er konstant i drift.

Virksomheden Citylogistik, der har hovedsæde i Lyngby nord for København, er i gang med at udvikle en grøn forretningsmodel med store perspektiver. I den forbindelse danner 11 nye elektriske eTGE-varebiler fra MAN grundlag for at imødekommer flere og flere kunders efterspørgsel efter mere bæredygtige transortløsninger

Citylogistik har logistik-lagre i Roskilde, Lyngby, Kolding/Middelfart/Fredericia og Aarhus. I første kvartal i år vil de åbne tilsvarende lagre andre store byer i Danmark. Dermed stiger behovet for miljøvenlige varebiler til nærdistribution i byerne. Med Citylogistiks grønne profil har det været helt naturligt, at behovet for en større vognpark, skulle dækkes med miljøvenlige elektriske varebiler.


De 11 nye MAN eTGE, kører alle udelukkende på el og kan laste op til ca. ét ton. Dermed opfylder de elektriske varebiler fra MAN de behov, som Citylogistik har defineret.


At de nye varebiler er lejet og ikke købt, ligger i tråd med Citylogistiks ånd.


- Vi er en logistikvirksomhed, der ønsker en fleksibel løsning, når vi taler om varebilsflåden. Det mener vi, at vi bedst opnår ved at leje fremfor at eje, siger Casper Svensson, der er firmaets stifter.


Kører en ny forretningsmodel ud
Casper Svensson stiller sammen med driftschef Jesper Amsinck spørgsmålstegn ved den gængse distributionsform, når det gælder nærdistribution i byerne.


- Det faktum, at der i dag kører en masse vare-og lastbiler ind til byernes centrum for at levere én pakke fra én leverandør til én forretning, er et problem, som vi, som samfund, må finde løsninger på, siger Casper Svensson og fortsætter:


- Forretningerne i centrum af byerne oplever, at de helt op til 10 gange på en dag må afbryde deres arbejde for at tage imod endnu en last- eller varebil, som kommer for at aflevere en bestilt pakke fra en leverandør. Det betyder, at byerne i dag belastes unødigt og oven i købet lige midt i den mest travle tid på dagen, hvor trængslen fra de mange billister er størst.


Mange af Citylogistiks kunder er meget miljøbevidste
Citylogistik har taget en snak med en række kommuner og forretningsdrivende i byerne, som alle ønsker en grønnere profil og spurgt dem om, hvorvidt de overhoved har brug for de mange daglige leveringer. De svar, som kunderne giver Citylogistik, er entydige: Det er ikke nødvendigt, at samtlige varer og pakker skal leveres dagen efter de er bestilt. Det vigtige er, at de bliver leveret præcis, når de skal bruges.


Det har fået Casper Svensson og Jesper Amsinck til at finpudse en ny markedsmodel, som nu er på vej ud i virkelighedens verden. Den handler ret enkelt om at kende kundernes samlede behov for leverancer.


Gennem abonnementsordninger bliver Citylogistik en vigtig mobilitetspartner for både slutkunden og leverandøren/producenten, der alle drager fordel af en bedre logistisk løsning. Gennem eget udviklede IT-system, opsamler Citylogistik informationer fra deres kunder, om hvornår på ugen og hvad tid på døgnet, de ønsker at få leveret pakker. Herefter bruges denne information til at indgå aftaler med kundernes mange leverandører, som i stedet for at levere pakkerne én og én direkte hos kunden, nu afleverer alle pakkerne på Citylogistik’s lager. På logistik-lageret samles pakkerne fra samtlige leverandører og herefter leveres det hele i én samlet transport til kunden.


Udbredelse af forretningsmodel kan ifølge Casper Svensson skabe behov for flere elektriske varebiler


En af Europas største MAN-flåder af elektriske varebiler
MAN har igennem det seneste års tid arbejdet kraftigt på at få den elektriske varebil MAN eTGE ind på markederne i Europa.
Med de 11 nye elektriske varebiler råder Citylogistik over en af de største MAN-flåder af elektriske varebiler. Og det er ganske godt gået, Citylogistiks størrelse i Europæisk sammenhæng, taget i betragtning.


Hos MAN i Danmark glæder man sig over Citylogistiks grønne fremsynethed, der i første omgang har medført en ordre på de nævnte 11 MAN eTGE, som er betegnelsen på MANs elektriske varebil. En ordre på 11 elektriske varebiler til én kunde er ikke kun stor i Danmark, men er i det hele taget en af de største samlede ordre på MAN eTGE, som MAN koncernen lige nu håndterer.




Klik venligst

© Copyright 2020 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Tip-traileren har overbygning
- Opbygger var med til at vinde udbud og har leveret to opbygninger
- Nystartet vognmand kører ud med 650 nye heste
- Biogaslastbiler giver erfaringer til fremtiden
- Dagligvarerne kommer med biogas-lastbiler
- Shipping-firma i Fredericia kører ud med sværlasttrailer med udtræk
- Lastbil-koncerns danske selskab opnår højeste certificering inden for teknisk support
- Medarbejdere skal videreuddanne sig
- Spærproducent har fået ny trailer med udtræk
- Traileren kan sættes sammen i et link
- Hollandsk lastbil er leveret med ekstra plads i 250.000 modeller
- Hollandsk lastbilproducent nåede en markedsandel på 16,2 procent af det tunge marked

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst

Klik venligst



Klik venligst