Forsiden
      

Hollandsk lastbilproducent nåede en markedsandel på 16,2 procent af det tunge marked

Torsdag 13. februar 2020 kl: 19:39
Share  


Af: Redaktionen

Hollandsk lastbilproducent nåede en markedsandel på 16,2 procent af det tunge marked

2019 blev et godt år for DAF Trucks, som nåede en markedsandel på 16,2 procent af segmentet for tunge lastbiler over 16 ton. Dermed kørte DAF ind i Top 3 blandt de største lastbilproducenter i Europa. DAF's markedsandel af segmentet for lette lastbiler voksede fra 9,0 procent i 2018 til 9,7 procent i 2019

- Vores førsteklasses lastbiler og tjenester kombineret med et fremragende forhandlernetværk gav os et stærkt udgangspunkt med henblik på at opnå yderligere vækst, siger Harry Wolters, der er administrerende direktør i DAF Trucks.


I 2019 blev der i alt solgt 320.000 lastbiler på det europæiske marked for tunge lastbiler, hvilket var på niveau med året før. 


- Den europæiske økonomi var stærk sidste år, hvilket førte til en stor efterspørgsel efter transportmidler, herunder nye lastbiler, siger Harry Wolters og fortsætter: 


- Vores markedsandel på 16,2 procent af segmentet for tunge lastbiler er det næsthøjeste i DAF's historie.


Markedsførende i seks europæiske lande

DAF fastholdt sin position som markedførende i segmentet for tunge lastbiler i Holland (31,8 procent), Storbritannien (29,4 procent), Polen (22,0 procent) og Ungarn (23,8 procent). I 2019 blev den hollandske lastbilproducent også markedsførende i Belgien og Luxembourg (19,4 procent) og Bulgarien (23,6  procent). I Tjekkiet, Litauen og Grækenland var DAF nummer ét i segmentet for tunge trækkere, og i Frankrig - det næststørste lastbilmarked i Europa - var DAF det mest populære importerede mærke på markedet for trækkere. 


Det europæiske marked for mellemtunge lastbiler (6-16 tons) voksede fra 51.900 til over 53.600 enheder sidste år. DAF's markedsandel steg til 9,7 procent mod 9,0 procent i 2018. DAF er markedsførende i segmentet for mellemtunge lastbiler i Storbritannien (34,8 procent) og det mest solgte europæisk mærke i Irland (19,1 procent). 
 


Yderligere vækst uden for Europa

DAF solgte 7.900 lastbiler uden for Europa. Selskabet introducerede den nye generation af Euro 5 og Euro 6 lastbiler i Rusland, Hviderusland, Ukraine, Latinamerika, Australien og New Zealand. I Taiwan forblev DAF markedsførende blandt europæiske mærker i segmentet for tunge lastbiler. I Sydafrika steg salget med over 20 procent, og i Bayswater i Australien begyndte produktionen af den alsidige DAF CF på fabrikken, der tilhører moderselskabet Paccar. DAF solgte også over 3.000 Paccar-motorer til producenter af turistbusser, rutebusser og specialkøretøjer i hele verden. 


Rekord efter rekord
- I 2019 solgte vi et rekordstort antal DAF MultiSupport reparations- og vedligeholdelseskontrakter, leverede DAF Connect online vognparkstyringssystemet til et rekordstort antal kunder og leverede et rekordstort antal brugte DAF-lastbiler til nye ejere, siger Richard Zink, der er medlem af direktionen med ansvar for Marketing & Sales. 


- Det skorter bestemt ikke på ambitioner, og derfor arbejder vi sammen med vores forhandlere om en strategisk plan for at udvide vores netværk, der består af over 1.100 professionelle forhandlere og servicesteder. Sidste år åbnede vi for eksempel vores egen forhandlervirksomhed lige nord for Paris, og vores uafhængige forhandlere åbnede i alt 50 nye forhandlervirksomheder i Europa, Sydamerika, Asien og Afrika, siger han videre.


Klar til at vokse yderligere
I 2019 producerede DAF i alt 52.746 CF- og XF-lastbiler og 11.344 LF-lastbiler. 


- I Europa er efterspørgslen efter lastbiler fortsat stor på grund af den stabile økonomiske vækst, siger Harry Wolters og fortsætter:


- Vi forventer, at 2020 bliver et godt år for det europæiske marked for erhvervskøretøjer, men dårligere end 2019 og med et salgstal i området 260.000 - 290.000 lastbiler. Og vi er desuden klar til at vokse yderligere - markedsværdierne, pålideligheden, lave driftsomkostninger og en høj grad af chaufførkomfort i vores fantastiske lastbiler. Desuden kan vores omfattende udvalg af trækkere og lastbiler til erhvervskørsel tilbyde skræddersyede løsninger til alle transportbehov.



2019 var et godt år for DAF Trucks. Selskabet opnåede en markedsandel på 16,2 procent af segmentet for tunge lastbiler i Europa, hvilket er den næststørste i selskabets historie.






Klik venligst

© Copyright 2020 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Transportvirksomhed hænger ny tre-akslet på forvognen
- Familie-firma får firmabil med blikfang
- Kranen er klar til at bore brønde
- Vejlevognmand tipper med 34,5 kubikmeter
- Transporterhvervet holder Danmark kørende og får stadig nye biler
- Savværk tager spærene med på ny sværlasttrailer
- Lastbilforhandler i Nordjylland sælger også tip-trailere og -kærrer
- Den fireakslede har 650 heste, kran og lad i stål
- Den tre-akslede tip-trailer er bygget til skrot
- Kran og kroghejs hjælper med renovationen
- Vognmand i Høng hænger en fire-akslet trailer på trækkeren
- De levende dyr kører med turbo compound

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst

Klik venligst



Klik venligst