Klik venligst



Forsiden
      

Lastbil-koncerns danske selskab opnår højeste certificering inden for teknisk support

Onsdag 19. februar 2020 kl: 21:00
Af: Redaktionen

Scania Danmarks tekniske helpdesk, der er ledet af Teknisk chef Johnny Pedersen, har opnået at komme op på en Niveau 4-certificering i Scania-koncernen. Det er den højeste nuværende certificering inden for teknisk support. I Scania har alle lokale markeder en teknisk helpdesk, der består af Scania-specialister. De er ansvarlige for at supportere og vejlede det lokale Scania servicenetværk i tekniske spørgsmål om Scania’s produkter og services

Lastbil-koncerns danske selskab opnår højeste certificering inden for teknisk support
Fra venstre ses Flemming Hansen, Morten Voss og Michael Pedersen.
For at sikre løbende udvikling og selvstændiggørelse af de lokale helpdesks har Scania’s globale tekniske support (GTS) udarbejdet et internt certificeringssystem, der certificerer de lokale helpdesks ud fra fire niveauer, hvor Niveau 1 er laveste niveau og Niveau 4 er højeste niveau.


GTS’ certificering af de lokale tekniske helpdesks er overordnet baseret på flere forskellige evalueringsområder - blandt andet selve organisationen, den tekniske viden, tilgangen til og brugen af tekniske hjælpeværktøjer samt overblik og brug af supportprocesser og -standarder. Derudover er der tilknyttet specifikke evalueringsaspekter til hvert enkelt niveau.


For Scania Danmark betyder Niveau 4 certificeringen blandt andet, at den lokale helpdesk får en tættere kontakt til Scania’s GTS og de ingeniører, der arbejder med fejlfinding, adgang til flere avancerede værktøjer samt adgang til og indflydelse på tekniske udviklingsprojekter. Den lokale helpdesk får altså et tættere samarbejde med de globale Scania-specialister, hvilket vil gavne Scania Danmark’s servicenetværk og kunderne.


Foruden Danmark er det kun Storbritanniens tekniske helpdesk, som har opnået samme certificeringsniveau. Scania har på globalt plan i alt 200 lokale helpdesks.






Klik venligst

© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Antallet af nyregistrerede varebiler er faldet
- Antallet af nyregistrerede lastbiler steg markant i juni
- Grønberg-virksomhed med fokus på træ har fået to nye fire-akslede forvogne
- Landbrugsvirksomhed kan transportere afgrøder i ny fire-akslet tip-trailer
- Vognmand i Dalmose tog to tre-akslede med sig hjem
- Vognmand i Odense har trukket en udtrækstrailer til Odense
- Vognmand på Amager trækker læsset med en tre-akslet pusher-trækker
- Vognmand i Roskilde tog fem af samme slags
- Vognmand fra Tørring tog tre trailere med en enkelt trækker
- Tre-akslet tiptrailer kan rumme 34 kubikmeter i kassen
- Vognmand i Karlslunde trak afsted med tre nye trækkere
- Mølle har fået ny fire-akslet tip-trailer til korn og foderstoffer

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst