Forsiden
      

Nystartet vognmand kører ud med 650 nye heste

Fredag 21. februar 2020 kl: 13:07
Share  


Af: Redaktionen

Nystartet vognmand kører ud med 650 nye heste

Med 11 års erfaring som ”vindmølle-chauffør” i bagagen kørte Rasmus L. Kristensen i Fjerritslev i Han Herred - området mellem Thy og Vendsyssel - for nylig ud som vognmand med 650 nye svenske heste

Den første nye lastbil med Rasmus L. Kristensens navn på døren er en tre-akslet Scania R 650 bogietrækker, som lastbilsælger Peter Munkholm fra Stiholt i Aalborg har leveret.


Rasmus L. Kristensen især køre nord på for en speditør. Derfor giver det god mening at have en lastbil med en V8-motor under gulvet i førerhuset. Da han hørte merprisen i forhold til en tilsvarende bil med en seks-cylindret motor på 500 hk, var han ikke i tvivl. Han har hørt mange positive tilkendegivelser om 650’erens gode brændstoføkonomi, og de første erfaringer tyder da også på, at bilen kører langt på literen. Han har valgt at sætte fartholderen til 85 km/t, og der har han kørt ca. 3,4 km/l på de første ture.


Bilen er fabriksopbygget som trækker, og Stiholt i Aalborg har derefter tilføjet komplet alu-dørk, G-strenge, høje skabe i begge sider bag førerhuset samt højt placeret lygtebjælke bag tagspoileren. 


Bilen er leveret med 710 + 320 liters dieseltanke med separat tyverialarm. Fra fabrikken er den desuden specificeret med LED-lygter hele vejen rundt, termo-sideruder, regnsensor, komplet læderstue med Premium fører- og passagerstole, stort 4x20 W infotainment-system med 7-tommer display og integreret navigation samt centrallås med tyverialarm. 


FL Buur i Vrå har desuden suppleret med lidt ekstra plys og lys. Forrest har Stiholt monteret lyskasse til ”Bred last”-skilt, blitzbjælke og lygtebjælke med ekstra fjernprojektører.


Om Rasmus L. Kristensens første tre-akslede Scania R 650:
  • Motoren er en 16,4 liters V8’er på 650 hk og med et maksimalt drejningsmoment på 3.300 Nm
  • Gearkassen har 12-trin med overgear, to krybegear og integreret retarder
  • Bagtøjet har en udveksling på 3,42:1
  • For at kunne køre som blokvognstrækker er bilen specificeret med maksimalt 21 tons teknisk bogietryk, og af hensyn til vinterkørsel i Norge og Sverige er det via luftaffjedringen muligt at flytte ubegrænset vægt fra bogie- til trækaksel for igangsætning på glat underlag



Klik venligst

© Copyright 2020 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Transportvirksomhed hænger ny tre-akslet på forvognen
- Familie-firma får firmabil med blikfang
- Kranen er klar til at bore brønde
- Vejlevognmand tipper med 34,5 kubikmeter
- Transporterhvervet holder Danmark kørende og får stadig nye biler
- Savværk tager spærene med på ny sværlasttrailer
- Lastbilforhandler i Nordjylland sælger også tip-trailere og -kærrer
- Den fireakslede har 650 heste, kran og lad i stål
- Den tre-akslede tip-trailer er bygget til skrot
- Kran og kroghejs hjælper med renovationen
- Vognmand i Høng hænger en fire-akslet trailer på trækkeren
- De levende dyr kører med turbo compound

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst

Klik venligst



Klik venligst