Forsiden
      

Vognmanden er cand. merc. og kører ud med nye fire-akslet Scania

Onsdag 18. marts 2020 kl: 12:55
Af: Redaktionen

Vognmanden er cand. merc. og kører ud med nye fire-akslet Scania

Vognmand Kjeld Hedegård, der driver LL Transport i Tranekær ved Pandrup nord for Aalborg, har fået leveret en ny fire-akslet Scania P 450 med tandemtræk og styrbar støtteaksel bag de to trækaksler - og opbygget med wirehejs fra HMF. Den nye lastbil skal blandt andet køre for Aalborg Forsyning og tømme septiktanke i Aalborg Forsynings område - Aalborg, Nørresundby og omliggende byer

Vognmanden er cand. merc. og kører ud med nye fire-akslet Scania
Det sker med et nyrenoveret Moos slamsugeraggregat af KSA-typen (Kombineret Slamsuger- og Afvandingssystem), der er udviklet af og produceres af Simon Moos Maskinfabrik A/S i Sønderborg. Systemet er unikt ved, at septiktankenes indhold suges op i anlægget, hvor slam og vand separeres, så det rensede vand kan føres tilbage i septiktanken. Her ledes det bort i et nedsivningsanlæg, mens slammet transporteres til Aalborg Forsynings lokale rensningsanlæg. Systemet er dermed meget miljøvenligt og vandbesparende samtidig med, at transportarbejdet reduceres markant.


- Vi har valgt at opbygge den nye Scania P 450 med et HMF-wirehejs, så den både kan køre med slamsugeraggregatet samt mere almindelig entreprenørkørsel med sten, grus, affald med videre i åbne containere, siger vognmand Kjeld Hedegaard og fortsætter:

- Det er derfor, vi har valgt at specificere den nye Scania med den kraftige og økonomiske 450 hk-motor samt tandemtræk. Vi har desuden sat plads af til en aftagelig kran bag førerhuset til kran/grab-opgaver, og vi har også specificeret den med sneplovsbeslag og forberedt den til saltspreder, så den kan køre vinterbekæmpelse uden for slamsuger-sæsonen. Så bliver det ikke mere fleksibelt.


Ud over de ni lastbiler råder LL Transport også over et bredt udvalg af tipkærrer, overføringsanhængere og andet specialgrej for at have en så fleksibel flåde som muligt.


Sammen med sin far er Kjeld Hedegård noget af en lokalpatriot. Han handler kun med lokale leverandører, så derfor er Stiholt det naturlige valg, når det gælder lastbiler. Det er også derfor, at HMF er foretrukken leverandør af kraner og hejselad, da HMF jo er en dansk kranproducent med en stor salgs- og serviceafdeling i nærliggende Nørresundby.


- Her i Nordjylland lægger vi vægt på, at et ord er et ord. Det er det, når vi handler bil med Stiholts lastbilsælger Peter Munkholm, så det er nok derfor, at mere end halvdelen af vognparken efterhånden er Scania’er. Vi lægger vægt på kvalitet både i vores vognpark, i den efterfølgende service og i relationen med vores leverandører, fastslår Kjeld Hedegaard.


Ud over at kunne skrive vognmand på visitkortet kan Kjeld Hedegård også skrive cand. merc. i organisation og strategi. Den lidt specielle titel for en vognmand skyldes, at Kjeld Hedegård af sin vognmands-far altid er blevet opmuntret til at tage en god uddannelse, så der er noget at falde tilbage på, hvis vognmandserhvervet ikke arter sig.


Det har endnu ikke været aktuelt, da det går helt hæderligt LL Transport, som Kjeld Hedegård driver sammen med sin far Leif Nielsen. De er henholdsvis anden og første generation i vognmandsforretningen, der blev grundlagt af Leif Nielsen i 1973.

Ud over kandidatgraden i organisation og strategi har Kjeld Hedegård ud over stort kørekort også et krancertifikat. Inden har for fem-seks år siden rykkede ind på kontoret, kørte han som chauffør i firmaet i to år.

Fra sin nuværende plads ved skrivebordet tager han sig nu af det administrative samt arbejder med kvalitetssikring, salg og udarbejdelse af tilbud på de udbud, som LL Transport byder ind på.


Og det var det sidste - de offentlige udbud - der gav anledning til købet af den nye fire-akslede Scania, der blev indkøbt i forbindelse med, at LL Transport for nylig vandt et udbud hos Aalborg Forsyning til tømning af septiktanke i Aalborg Forsynings område. Aalborg Forsyning har blandt andet ansvar for levering af vand, bygas, renovation og kloak i både syd og nord for Limfjorden. Her får LL Transport’s nye Scania til opgave at tømme de septiktanke, der ikke er sluttet til kloaknettet.


Fakta om LL Transport’s nye Scania P 450:
  • Type: P 450 XT B8x4*4 - et fire-akslet chassis med fuld luftaffjedring på forakslen, de to trækaksler samt den tvangsstyrede støtteaksel bag trækakslerne
  • Førerhus: CP17L, lavt placeret sikkerhedsførerhus med ergonomiske ind- og udstigningsforhold, mellemlang udførelse med stor rummelighed, lavt tag af hensyn til arbejde med kranen hen over førerhuset, infotainmentsystem med 5-tommer skærm og 4x20 W lydanlæg, lavt placeret højresvingskamera samt bakkamera tilkoblet monitor i instrumentpanelet med mere
  • XT-front: særlig solidt frontparti med fremflyttet stålkofanger, trækøjer med 40 tons trækkapacitet, beskyttelsesgitre foran forlygterne, solid beskyttelsesplade under forreste del af motoren samt ekstra robuste sidespejle med forstærkede spejlhuse
  • Drivline: 13-liters, seks-cylindret Euro 6-rækkemotor på 450 hk og et maksimalt drejningsmoment på 2.350 Nm med SCR-system, 14-trins gearkasse med to krybegear og Opticruise automatiseret gearskiftesystem samt tandembogie med langs- og tværgående differentialespærrer, udv. 3,07:1
  • Opbygning: HMF 24-tons wirehejs med tre-vejs tip samt VBG-træktøj, lys, luft og hydraulik ført bagud til tipkærre. Desuden udrustet med sneplovsbeslag og højt placerede spotlys og blitzlys samt hydraulik og el-forbindelser til saltspreder. Dertil forberedt til aftagelig HMF-kran bag førerhuset




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Sværlasttraileren tog en med som let last
- Vognmand fik sin nye vogn leveret på Lundevej
- Fire-akslet trailer kan tage to containere på en gang
- Vognmand fra Stenlille har fået en stor Volvo
- Ny elektrisk motor er en del af større batteri-elektrisk lastbilprogram
- En plus en plus en plus en - bliver et 34 meter langt vogntog
- Vognmand fra Brylle hentede påhængsvogn til veksellad i Hedensted
- Green Truck Award endte igen hos Scania
- Forhandlernetværk effektiviserer og konsoliderer ekspertisen
- Vognmand har overført en ny tre-akslet anhænger til sit hovedsæde i Brabarnd
- Lastvognsservice på Avedøre Holme er kommet godt fra start - søger flere mekanikere
- Belgisk producent af busser og trailere er blevet delt i to

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst