Vognmand i Give gav sig selv en brændstoføkonomisk jubilæumsgevinst
Tirsdag 21. april 2020 kl: 12:26
Af: Redaktionen
Jørn Riis Hansen i Give har været vognmand siden 1991 - og har siden dengang kørt i lastbiler fra Scania. De seneste år har han sværget til Scania’s V8 med 730 hk. Men efter dialog med salgskonsulent Jesper Christensen hos Scania i Horsens har han forsøgt sig med en V8’er med lidt færre hestekræfter
![]() |
Den nye tre-akslede trækker er nummer seks af i alt 50 særlige jubilæumsmodeller, der markerer 50 år med Scania’s V8-motorer.
Jørn Riis Hansens tre-akslede trækker, der er leveret med S-seriens store sovekabineførerhus i blå metallak med sort frontgrill, er opbygget hos MH Auto, mens Scania i Vojens har monteret Scania’s V8-jubilæumspakke der blandt andet består af specialdesignet V8-galge med vandmærker af tidligere udgaver af V8-lastbiler, V8-stribesæt i guld og et specialproduceret V8-logo med vandmærker af tidligere udgaver af V8-lastbiler på begge sider af førerhuset. Bilen har også fået en matchende tipsættevogn fra MTDK A/S i samme blå farve og med guld stafferinger.
Indvendigt er bilen eksempelvis udstyret med Premium-førersæde med ventilation, 800-1.000 mm udtræksbar underkøje, stort infotainmentsystem med syv-tommer skærm, bord i instrumentpanelet i passagersiden, mikrobølgeovn, køleskab, kaffemaskine og stort klimaanlæg. Bilen er også udrustet med Scania’s sikkerhedsudstyr.
Nordjysk Autolakering har lakeret bilen, og FL Buur har stået for indretningen af førerhuset, hvor stylingen blandt andet byder på V8-jubilæumsrat med guldlister, interiør-finish med guldlister i førerhuset, V8-jubilæumslogo broderet på sæder, dørbeklædning og motorkassen samt guldsyninger på sæderne.
Jørn Riis Hansen har tilvalgt en Scania Reparations- og Vedligeholdelsesaftale baseret på Scania’s skræddersyet service-koncept. Aftalen kører de næste 6 år. Med en skræddersyet service-aftale får virksomheden udført serviceeftersyn på den nye lastbil efter behov i stedet for efter et fast antal kilometer.
I alt udbyder Scania Danmark 50 Limited Edition V8’ere i forbindelse med V8’erens 50 års jubilæum i 2019. Limited Edition nummer 1, 2 og 3 var designet af Scania Danmark. De resterende 47 biler vil blive designet af de interesserede købere, så de får mulighed for at skræddersy deres egen V8 Limited Edition. På den måde vil alle 50 udgaver af denne Limited Edition serie være helt deres egne og tilpassede den enkelte kundes behov.

.jpg)
© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - Nedbygget trailer har ekstra gardin
- Dansk kranproducent har købt samarbejdspartner i Holland og Belgien
- Redningskoncern forlænger rammeaftale med bilproducent
- Kranproducent har solgt sit hovedkvarter i Højbjerg
- Vognmand i Himmerland kan have 83 kubikmeter i ny fire-akslet tip-trailer
- Tre-akslet kærre er bygget til at køre med køreplader
- Svensk lastbilproducent viser nye drivliner og teknologier
- Bagerste kofanger var for svag
- Fire-akslet tip-trailer rummer 83 kubikmeter
- Vognmand i Himmerland hentede tre-akslet city asfalt tip-trailer I Østjylland
- Nordisk importør af varebiler får ny forhandler i Nordsjælland
- Tre-akslet kærre er bygget til maskintransport
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |






