Holstebro-vognmand ruller ud med trailer - og ruller presenning over lasten
Torsdag 28. maj 2020 kl: 11:35
Af: Redaktionen
Vognmandsforretningen Ejler Chr Knudsen A/S, der har hjemsted i Holstebro, har været en tur i Hedensted for at hente en ny fire-akslet Kel-Berg tip-trailer med et rumindhold på 61,5 kubikmeter med automatisk rullepresenning hos Lastas i Hedensted
Den nye fire-akslede tip-trailer, der er leveret med fire ni-tons luftaffjedrede aksler med tromlebremser med lift på første og fjerde aksel, og hvor fjerde aksel også er selvstyrende, er bygget op over et chassis med længdevanger opsvejst i boks-profil med stærke tværvanger og forstærkninger.
Kassen, der er udført i aluminium, har udvendig, tophængt bagklap med pneumatisk åbne- og lukkesystem. Siderne er udført i 40 mm alu-profiler med 2,5 mm indvendig og 2,0 mm udvendig godstykkelse. Bunden er fremstillet af 5 mm alu-plade.
Forrest er der monteret en arbejdsplatform i galvaniseret stål med sikkerhedsgelænder. Derudover er der udvendigt i venstre side monteret en stige, mens der indvendigt i forsmækkens venstre side er tre trin.
I højre side er der et beslag til en stige med tilhørende tre meter lang stige. Derudover er der monteret kost- og skovlbeslag.
Den nye trailer er leveret af Jan Bertelsen fra Lastas Trucks Danmark A/S.
Ejler Chr. Knudsen A/S beskæftiger i dag omkring 60 medarbejdere og råder over en bilpark på et halvt hundrede lastbiler.
Et af vognmandsvirksomhedens arbejdesområder er indsamling af organisk affald og madrester - både med og uden emballage - der sendes til bioforgasning. Ud over biogas kommer der gødning/kompost ud af det organiske affald.
.jpg)
© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - Østrigsk virksomhed er begyndt at samle el-lastbiler for kinesisk selskab
- Påhængsvogn med tre-aksler er blevet overført til Snoghøj
- Lastbilproducent markere 100 år med jubilæumsmodeller
- Kinesisk lastbil er taget i brug I Belgien
- Kinesisk lastbilproducent har fundet sin servicepartner i Danmark
- Trailercenter i Give er blevet en del af større servicevirksomhed
- Tre-akslet tip-trailer er kommet til hærfuglestedet
- 1.200 lastbiler tænder lyset på stort truckshow i Skåne
- Elektrisk lastbil med kroghejs og påhængsvogn kører 880 kilometer i døgnet
- Tysk lastbilproducent har særligt off-road-køretøj med på svensk messe
- Lille elbil kan bygges om til varebil
- Gardintrailer har fast alu-tag og lift til 2,5 ton I bagenden
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |




