Demobilen blev bygget om til en lille entreprenørbilTorsdag 15. september 2016 kl: 09:59 Af: RedaktionenEn to-akslet demobil fra Volvo Trucks er blevet omdannet og opbygget til en bil til minientreprenører. Opgaven var at lave en kompakt bil til små entreprenøropgaver med kran og hejs, lyder det fra Morten Stegemejer, der er driver virksomheden dinlastbilmaegler.dk I fuld udskud løfter den 1.030 kg. Sammen med en vægt på under 1.000 kg, er det er godt stykke værktøj. Da kranen ikke er så stor, fylder støttebenene ikke mere, end at de uden problemer kan være uden på bilens katalysator. Det er med til at gøre hverdagen nemmere for brugeren. Bilen er også opbygget med et Hydrolift NHS8/10-kroghejs, der er et at markedets stærkeste og mest enkle uden nogen former for elektriske sensorer, som kan være til irritation for brugeren i hverdagen. Hejset er nemt at styre fra siden af førerstolen med et luftstyret håndtag, samt fire trykknapper. Volvo’ens fine chassisopbygning gør det nemt at bygge på. Sammen med lastbilens gode manøvreegenskaber med det skarpt drejende styretøj og automatgear, er chaufføren rigtig godt hjulpet i hverdagen. Kørertøjet vil blive præsenteret på Vognmandens dag på AMU i Odense 24 september. © Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |