Tre-akslede lastbiler kan få en ny stykgodskran fra Hiab

Mandag 3. oktober 2016 kl: 12:57
Af: Redaktionen

Kranproducenten Hiab har lanceret en ny kran i serien af store kraner. Den nye kran hedder HIAB X-HiPro 558 og er den stærkeste Hiab-kran til montering på tre-akslede lastbil. Fra uge 40 kan kranen bestilles hos SAWO, som er importør og forhandler af Hiab i Danmark

Tre-akslede lastbiler kan få en ny stykgodskran fra Hiab
Den nye Hiab-kran er beregnet til løft af tunge og omfangsrige laster. HIAB X-HiPro 558 kan ifølge Sawo løfte 20 procent mere end andre kraner af tilsvarende størrelse. Det optimerede EP-armsystem har fået længere og lettere individuelle udskud, som giver den nye kran en optimeret rækkevidde med mere nettokapacitet til at løfte omfangsrige laster. 


HIAB X-HiPro 558-modellen er udstyret med det ensartede, præcise og fjernstyrede HiPro-styresystem. Forholdet mellem kapacitet og vægt har fået særlig opmærksomhed. Det maksimerer nyttelasten og gør det muligt for operatøren at få mere fra hånden på den samme tid. HIAB X-HiPro 558 blev første gang vist på Bauma messen, og interessen var stor blandt de besøgende. 


Alle store HIAB-kraner har en lang række sikkerhedsfunktioner. I de store kraner tages der højde for sikkerheden med funktioner som VSL-Plus, som bruger støttebenenes position og lastbilens totalvægt til at beregne et sikkerheds-maksimum for krankapaciteten, og BDA (Boom Deployment Assistant - Udpaknings- og parkeringshjælp), som følger armens vinkel og placering under udpakning og parkering. 


Derudover er der tilføjet et eksternt display, der blandt andet viser tid til service.






Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.