To-akslet trækker skal trække for vognmand i Thy

Tirsdag 4. oktober 2016 kl: 12:09
Af: Redaktionen

Vognmandsfirmaet N.C. Christensen & Sønner i Hurup i Thy har suppleret sin vognpark på knap 40 lastbiler med en ny to-akslet Scania R 450 LA 4x2

To-akslet trækker skal trække for vognmand i Thy
Den nye trækker er leveret af Stiholt i Thisted med komfort- og sikkerhedsudstyr fra Scania mange udstyrspakker. Trækkeren har Scanias største CR19T Topline-førerhus, der har fået en ekstra omgang hos BJ Autopolstring i Padborg. 


Stiholt i Thisted har opbygget trækkeren med heldækkende alu-dørk og høj galge, og Totallak i Thisted har sørget for lakeringen.


Den nye to-akslede trækker skal blandt andet køre distribution af dagligvarer for Rema 1000, og derfor er der lagt ekstra stor vægt på brændstoføkonomi ved specificering af bilen. Drivlinen består af en 13-liters seks-cylindret Euro 6-motor på 450 hk, 14-trins GRS905 gearkasse samt et hurtigt R 780-bagtøj med 2,71:1-udveksling.


Sælger Lars Pedersen fra Stiholt i Thisted har stået for handlen med N.C. Christensen & Sønner, der også har valgt fuld reparationsaftale hos Stiholt i op til 10 år eller til lastbilen når 1,2 millioner kilometer afhængig af, hvad der måtte komme først.



Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.