Flådesælger fejrer 25 år hos Volvo Trucks

Torsdag 13. oktober 2016 kl: 10:44
Af: Redaktionen

Rauno Frederiksen kan 1. november fejre 25 år hos Volvo Trucks Danmark. Rauno Frederiksen startede i Volvo-verdenen i 1980, hvor han kom i lære som mekaniker hos Volvo-forhandleren Viggo Petersen Auto A/S i Køge

Flådesælger fejrer 25 år hos Volvo Trucks
Efter endnu en Volvo-ansættelse som mekaniker hos O. Sommer A/S i Taastrup, arbejdede han dels med import og eksport af lastbiler samt salg hos Bilia i Herlev.


I 1991 vendte han så tilbage til O. Sommer A/S, hvor fokus var på salg af lastbiler, både som sælger, filialleder, og som salgs- og marketingchef indtil Volvo Trucks Danmark overtog O. Sommer A/S. Herefter blev han først salgschef og endelig Fleet Sales Manager i Volvo Trucks Danmark.


I sin fritid er Rauno Frederiksen aktiv på såvel cykel, ski som motorcykel. Han er gift med Lene og sammen har de sønnen Nikolaj. 


I anledning af jubilæet holdes der åbent hus for alle kunder og samarbejdspartnere hos Volvo, Taastrupgaardsvej i Taastrup tirsdag 1. november.




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.