Stiholt leverer endnu en Scania til vognmand i RønnebjergOnsdag 23. november 2016 kl: 12:07 Af: RedaktionenVognmandsforretningen Bendt Søndergaard ApS i Ny Rønnebjerg mellem Hjørring og Brønderslev, har været kunde hos Stiholt A/S gennem mange år - og har fornyligt fået leveret endnu et par nye Scania’er Bendt Søndergaards seneste Scania’er Highline-førerhuse, der er placeret forholdsvis lavt på chassiset for at lette ind- og udstigning - og meget rummelige af hensyn til chaufførkomforten. Der er yderligere kræset for chaufførerne med eksempelvis læderindtræk, termosideruder, stort oliefyr og Xenon forlygter. Brændstoføkonomien i de nye lastbiler er også i fokus med valg af Scania’s mest brændstoføkonomiske motor - Scanias 13-liters 6-cyl. rækkemotor på 450 hk. Resten af drivlinen er ligeledes brændstofoptimeret med 14-trins gearkasse med overgear samt enkeltreduceret bagtøj med differentialespærre. De nye tre-akslede trækkere er udrustet med fuld luftaffjedring, lavprofildæk og ekstra lav chassishøjde på 1.000 mm og skal køre med et par fabriksnye tre-akslede trailere med tre dæk, bagmonteret lift samt el-hydraulisk styrbare bageste aksler fra Vandborg Karosserifabrik. Trailerne, der er opbygget i galvaniseret stål og eloxeret aluminium, så de bliver så lette og rengøringsvenlige som muligt, kan rumme op til 227 slagtesvin. De nye Scania G 450 er leveret til Bendt Søndergaard ApS af markedschef Jens Holger Pedersen hos Stiholt. © Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |