Kranvirksomhed når nye højder

Mandag 2. januar 2017 kl: 13:00
Af: Redaktionen

Kranvirksomhed når nye højder

I løbet af 2016 har Stiholt leveret et stort antal lastbilmonterede Palfinger-lifte til BMS, der har hovedsæde i Nørresundby og blandt andet er kendt for lastbiler med kraner og lifte, mobilkraner og senest som køber af transportvirksomheden Torben Rafn i Sommersted. En af de sidste dage af 2016 blev den næstsidste af en ordre på i alt 13 lifte leveret

Kranvirksomhed når nye højder
Den store P 750-lift er monteret på en fuldt luftaffjedret Scania P 410 LB8x2*6 med to styrende foraksler samt bogie med hydraulisk styrbar bogieaksel bag trækakslen.


Den store P 750-lift giver - som typebetegnelsen antyder - en maksimal arbejdshøjde på 75 meter. Den vandrette rækkevidde er omkring 39 meter med 600 kg i kurven. Liften er monteret af Palfinger i Krefeld i Tyskland og derefter klargjort hos den skandinaviske importør af Palfinger-lifte, DaniLift i Farsø. Til sidst har Stiholt i Aalborg klargjort og monteret forskelligt ekstra udstyr på Scania-chassiset inden den samlede opbygning blev leveret til BMS.


Den fire-akslede Scania P 410 med P 750-lift har en totalvægt på 32 ton, er 14 meter lang og holder sig takket være det flade tag på CP19-førerhuset under fire meter totalhøjde i transportstilling.

BMS’ 13 nye Scania med Palfinger-lifte udstationeres i BMS’ afdelinger i Tyskland, England, Norge, Sverige og Danmark.



Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.