Godstransportør får syv på stribe

Fredag 3. februar 2017 kl: 11:13
Af: Redaktionen

Godstransportør får syv på stribe

Lastas i Hedensted har leveret syv nye tre-akslede Kel-Berg Maxi flex gardintrailere til Esbjerg Gods A/S, der kører over hele landet med sin vognpark på omkring 100 biler

Trailerenes chassis’er er opbygget længdevanger opsvejst i I-pro med stærke tværvanger og forstærkninger.


Gardin-opbygningerne har fast tag med presenning, seks forskydelige sidestolper - tre i hver side - med bræddeholdere og 24 brædder. Trailernes pladebund kan klare en belastning på 9.000 kg. I hver kantskinne er der 15 binderinge, mens der er tre gange seks sokler, der flugter på tværs.


Trailerne er leveret med tre ni tons SAF-aksler med skivebremser. Der er sidemonteret lift-håndtag til løftefunktionen af tredje aksel, samt automatisk hævning og sænkning ved belastning. Trailerne er XL godkendt. 


De nye gardintrailere er leveret af Anders Larsen fra Lastas Trucks Danmark A/S.






Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.