Sygehus får besøg af lastbiler for børn

Onsdag 8. februar 2017 kl: 11:56
Af: Redaktionen

Lørdag 11. februar om formiddagen får sygehuset i Hjørring besøg af Foreningen Lastbiler for Børn

Foreningens medlemmer, som skal med på sygehuset, samles hos Ingvartsen Transport på Mandøvej i Hjørring klokken 9.00. Klokken 9.40 er der afgang til sygehuset.


Besøget på sygehuset i Hjørring på lørdag er et i en række af arrangementer, som Foreningen Lastbiler for Børn holder på sygehuse over hele landet. Besøgene skal give børnene på børneafdelingerne en oplevelse, mens de er indlagt. De får blandt andet mulighed for at komme med op i førerhuset, tude i hornet og se lastbilerne på tæt hold. 


Under arrangementet i Hjørring på lørdag får børnene også mulighed for at være med til at slå katten af tønden i anledning af, at det snart er fastelavn.





Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.