Scania kobler smarte telefoner på lastbilerne

Fredag 7. april 2017 kl: 13:09
Af: Redaktionen

Lastbilchauffører med smarte telefoner fra Apple kan koble dem til Scania’s nye lastbil-serie - hvis altså de sidder bag rattet i sådan et moderne mekanisk kørende it-system

Scania oplyser, det nu er muligt at benytte Apple CarPlay sammen med infotainmentsystemerne i de nye lastbiler. Det betyder, at chauffører med smarte telefoner fra Apple kan benytte stemmestyringen Siri til at bruge app’er, spille musik, tage telefonen, sende meddelelser, åbne kort og benytte navigationsfunktioner uden at skulle tage hænderne væk fra rattet eller blikket væk fra vejene.


Scania er dermed blandt de første lastbilleverandører, der åbner for Apple CarPlay i sine lastbiler.


Scania vil fra juni understøtte Apple CarPlay. Tidligere enheder kan opdateres, hvis de har stemegenkendelse.


Apple CarPlay-funktionen vil være tilgængelig for kunder, der har Scania Infotain­ment System med en syv-tommer touch screen og Voice Control Option. Apple-enheder, der har iOS 7 eller højere, kan kobles sammen med Scania Infotainment System med et USB-kabel.






Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.