AG Lagercenter ApS i Hillerød fik nummer 20.000

Onsdag 31. maj 2017 kl: 13:57
Af: Redaktionen

Lastas i Hedensted har leveret en ny tre-akslet overførings-anhænger til AG Lagercenter ApS, der har hjemme i Hillerød. At Lastas udleverer et nyt påhængskøretøj er som sådan ikke noget specielt - men den tre-akslede overføringsanhænger var altså Kel-Berg-køretøj nummer 20.000

AG Lagercenter ApS i Hillerød fik nummer 20.000
Den nye tre-akslede overføringsanhænger har et chassis opbygget med længdevanger opsvejst i I-pro med vridningsstabiliserende forstærkningsplader bagerst og ved tip-stemplet. Bagenden er justerbar til containerlængder på mellem 6.000 og 6.500 mm. Omkring to tredjedele af anhængerens længde er fremstillet med tre-vejs tipramme. Overføringsanhængeren har en plast-værktøjskasse i venstre side og to ekstra containerstop. Akslerne er luftaffjedrede og leveret med tromlebremse. Anden aksel har lift-funktion.


Den nye overføringsanhænger er leveret af Jacob Jørgensen hos Lastas.




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.