Den nye MAN TGE er kommet til DanmarkMandag 12. juni 2017 kl: 11:25 Af: RedaktionenSelvom den officielle dato for lanceringen af MAN’s nye varebil i Danmark er fastsat til begyndelsen af september, er de første MAN TGE’er begyndt at ankomme til Danmark. De første MAN TGE er primært til internt brug, da de skal fungere som demobiler, servicebiler og lejebiler til MAN’s egne forretninger, men bilerne er også et bevis på at MAN’s ordreprocesser og systemer er klar til at tage mod flere bestilliger, end dem, der allerede er kommet
Med et åbent ordresystem og de demobiler, der netop er ankommet, skal MAN’s salgsorganisation i gang med at besøge potentielle kunder henover sommeren. Endnu en milepæl er nået I MANs van-afdeling glæder man sig over, at man har nået endnu en milepæl i lanceringsfase, der startede for halvandet pår siden. Det har været et langt og spændende forløb for MAN’s varebilschef Nicolai Sperling. - Det har været vildt spændende at få lov til at følge og påvirke arbejdet med at få MAN’s første varebil bragt på markedet i Danmark. Det har været et langt forløb, hvor alle processer og en masse praktiske udfordringer har været vendt i samarbejde med vores mange MAN lastbilhuse. Nu, hvor jeg ser de første MAN-varebiler rulle ind på pladsen, er jeg naturligvis både stolt og lettet. Med de første demobilers ankomst ved jeg at vi er ved at være i mål, siger han. Top kvalitet og top sikkerhed For få uger siden, var den danske salgs- og eftermarkedsorganisation samlet i Barcelona. Her kunne de sammen med andre MAN-folk fra andre lande ved selvsyn konstatere, at der er tale om et produkt i høj kvalitet, som de nu skal at vise frem til kunderne. Suveræne køreegenskaber, lavt støjniveau og meget høj kvalitet i førerkabinen kendetegner den nye MAN TGE, lyder budskabet fra MAN. Den nye varebil fra MAN tilbydes med en lang række sikkerheds- og hjælpefunktioner. Som standard kommer MAN TGE med Sidewind assist og multikollisionsbremse. Som option fås varebilen med Bakassistent, Parkeringsassistent, Sidekollisionsassitent, Active Lane Guard System og anhængerrangeringsassistent. Nødbremse som standard Derudover kommer MAN TGE med nødbremse som standard og bliver dermed den første varebil i Danmark, der har denne sikkerhedsfunktion som standard. © Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |