Vognmand i Tørring har fået ny tiptrailer

Mandag 7. august 2017 kl: 10:28
Af: Redaktionen

Lastas i Hedensted har leveret en ny fire-akslet Kel-Berg tiptrailer med automatisk rullepresenning til vognmandsvirksomheden Søren Bech Transport ApS i Tørring nordvest for Vejle

Vognmand i Tørring har fået ny tiptrailer
Den fire-akslede trailer er opbygget med længdevanger opsvejst i boks-profil og med stærke tværvanger og forstærkninger. Tipkassen, der rummer 37 kubikmeter, er opbygget i alu-profiler. Den har en indvendigt, tophængt bagklap med pneumatisk åbne- og lukkesytem med automatisk åbning. Bunden er beklædt med 15 mm kunststof.


Øvert på kassen er der monteret en automatisk rullepresenning, mens der er sat forkromede navkapsler på hver af trailerens otte hjul. 


Den nye tip-trailer, der har skivebremser på de luftaffjedrede aksler, er også leveret med Kel-Berg sikkerhedspakke med tilt-alarm og dumperventil.


Lastas oplyser, at Søren Bech Transport ApS købte den allerførste Kel-Berg trailer, der blev lavet, og at han har holdt fast lige siden.


Den nye trailer er leveret af Anders Larsen fra Lastas Trucks Danmark A/S.








Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.