Betonvarevirksomhed kører ud med nyt syv-akslet vogntog

Fredag 1. september 2017 kl: 12:00
Af: Redaktionen

Betonvarevirksomhed kører ud med nyt syv-akslet vogntog

FC Beton A/S - der også er kendt som Frejlev Cementstøberi A/S - har suppleret sin vognpark med et nyt syv-akslet vogntog bestående af en fire-akslet forvogn med tre-akslet bogi og en tre-akslet kærre. Forvognen er opbygget med bagmonteret og aftagelig kran, så chaufføren kan nå godset på både forvogn og kærre, uden at skulle koble vogntoget fra hinanden


Betonvarevirksomhed kører ud med nyt syv-akslet vogntog
Forvognen, der er leveret af Stiholt i Aalborg, er en fire-akslet Scania G 490 LB 8x4*4 med tandemtræk og løftbar, styrbar bogieaksel bag de to trækkende aksler.


Forvogn og kærre er opbygget med tre-vejs tip hos Skelhøje Vognfabrik, mens SR Hydraulik i Aalborg har leveret og monteret den aftagelige Fassi F165-kran. Nordjysk Autolakering har sørget for, at vogntoget er belevt leveret nylakeret i FC Beton A/S’ farver.


Vogntoget skal bruges til distribution af færdigvarer på paller samt returkørsel med råvarer til FC Beton A/S’ tre fabrikker i henholdsvis Frejlev lidt vest for Aalborg, i Drastrup lige syd for Aalborg samt i Gadbjerg mellem Vejle og Billund.


Det er Stiholts markedschef Jens Holger Pedersen, der har stået for handlen.


Frejlev Cementstøberi A/S fejrede i år 75-års jubilæum med produktion af betonprodukter. Det startede i 1942 med cementsten, som blev produceret med håndkraft og transporteret med hestevogn, men siden er sortimentet vokset og vokset, så der i dag produceres et stort udvalg af fliser og kantsten samt mørtel og beton i løs vægt. Hestevognen og den første lastbil i form af en dansk-produceret Triangel er sendt på pension i de historiske arkiver. I dag råder Frejlev Cementstøberi A/S over en moderne vognpark bestående af betonkanoner og kranbiler.


 




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.