Volvo Trucks vil sælge brugte lastvogne i EuropaMandag 23. april 2018 kl: 19:27 Af: RedaktionenVolvo Trucks undersøger nye måder at udvide forretningen for brugte lastvogne på de europæiske markeder. Arrow Trucks Sales, som er en amerikansk virksomhed ejet af Volvo Group Holding i Nordamerika, kommer i den anledning til Europa og vil fra efteråret begynde at sælge brugte lastvogne af alle lastvognsmærker fra en base i Berlin
Det nye selskab, Arrow Truck Sales GmbH, vil operere selvstændigt og uafhængigt af Arrow i USA og de nuværende afdelinger for brugte lastvogne i Volvo Trucks’ markedsselskaber og Truck Centre i Europa. Arrow Truck Sales GmbH starter som en mindre enhed med lokaler uden for Berlin, tæt på lufthavne, motorveje og Volvo Truck Centeret i Wildau. - Brugte lastvogne er en vigtig del af vores nuværende forretningsmodel og bliver sandsynligvis endnu vigtigere fremover med et øget behov for fleksible ejerløsninger hos vores samarbejdspartnere, siger Roger Alm, der er direktør for Volvo Trucks Europa. Andreas Gustafsson, som har en baggrund i Volvo, bliver administrerende direktør for Arrow Truck Sales GmbH. Mikko Nevala, der er nuværende chef for afdelingen for brugte lastvogne i Volvo Trucks Finland, bliver direktør for indkøb og salg i den nye enhed. - I dag er markedsplatformen for brugte lastvogne meget digital. Men vi anser stadig online marketing og e-handel for områder, hvor vi har mulighed for at udvikle os yderligere. Det handler om at gøre det let og bekvemt for kunderne at finde og købe en brugt lastvogn af høj kvalitet, siger Andreas Gustafsson. © Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |