Én minister og to borgmestre sætter gang i Storstrømsbroen

Tirsdag 11. september 2018 kl: 12:58
Af: Redaktionen

Transportminister Ole Birk Olesen (LA) vil torsdag 27. september tage første spadestik til byggeriet af Storstrømsbroen. Spadestikket, der officielt sætter gang i byggeriet, bliver taget på Masnedø sammen med borgmester Michael Smed (S), Vordingborg, og borgmester i Guldborgsund, John Brædder, der er valgt for Guldborgsundlisten


Masnedø, der er en lille ø mellem Sjælland og Falster, bliver centrum for produktionen af broen, og det bliver også herfra broens mange elementer bliver udskibet.

 
- Med den nye Storstrømsbro får vi en bro til fremtiden. Ikke alene binder broen regionen sammen, den bliver også et vigtigt led i opgraderingen af jernbanen mellem København og Rødby og videre til Tyskland via Femernforbindelsen. Jeg er samtidig sikker på, at den lokale placering af brobyggeriet på Masnedø vil styrke udviklingen og beskæftigelsen i kommunerne i flere år frem, siger transportminister Ole Birk Olesen.


Det er Vejdirektoratet, som bygger den nye Storstrømsbro, der skal forbinde Sjælland og Falster via Masnedø.
 

Om den nye Storstrømsbro
  • Broen bliver ca. 4 km lang og bliver Danmarks tredjestørste bro efter Øresundsbroen og Storebæltsbroen
  • Storstrømsbroen får elektrificeret jernbane i to spor anlagt til 200 km/t og en tosporet landevej til 80 km/t. Desuden får broen gang- og cykelsti
  • Broen forventes at være klar til biltrafikken i 2022 og jernbanetrafikken i 2023
  • Den samlede pris for projektet inklusive nedrivning af den eksisterende Storstrømsbro er ca. 4,1 milliarder kroner
 
Program for dagen med det første spadestik - torsdag 27. september
 
Kl. 15.00:
Mødested: Brovejen 16B, Vordingborg, på Masnedø. Her vil vejdirektør Jens Holmboe byde velkommen.
 
Kl. 15.15:
Transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen taler.
Borgmester Michael Smed, Vordingborg Kommune, taler.
Borgmester John Brædder, Guldborgsund Kommune, taler.
 
Kl. 15.45:
Minister og borgmestre tager et fælles første spadestik og sætter gang i anlægsarbejdet.
Derefter serveres kage og drikkevarer.
 
Kl. 16.30:
Forventet afslutning.






Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.