Stor transportvirksomhed tipper med ny trailer

Torsdag 15. november 2018 kl: 08:50
Af: Redaktionen

DSV Transport A/S, der har hovedsæde i Roskilde og en afdeling i Tilst ved Aarhus, har fået leveret endnu en fire-akslet Kel-Berg tiptrailer med et rumindhold på 37 kubikmeter

Stor transportvirksomhed tipper med ny trailer
Traileren har et chassis opbygget med længdevanger opsvejst i I-profil med stærke tværvanger og forstærkninger. På begge sider af chassiset er der monteret cyklistværn. På ventre side er der også monteret en sort plast-værktøjskasse, mens der på højre side er monteret stigebeslag, så den medfølgende tre meter lange stige kan hænge sikkert under kørslen.


Tipkassen, der som nævnt rummer 37 kubikmeter, har indvendig, tophængt bagklap med pneumatisk åbne- og lukkesytem, og 3/2-ventil monteret for automatisk åbning. Tophængslet er flyttet 180 mm frem for at få 10 procent større åbning ved aflæsning.


Kassens bund er udført i 7 mm alu-plade i speciel slidstærk kvalitet, mens siderne er udført i 40 mm indvendigt forstærkede alu-planker med 4 mm
gods på indersiden og 2 mm gods på ydersiden. Bunden er derudover beklædt med 15 mm kunststof, mens siderne er beklædt med 10 mm kunststof i fuld højde. 


Traileren er leveret med fire ni-tons luftaffjedrede aksler med tromlebremser og hæve/sænke-ventil. Første og fjerde aksel er løftbar, mens fjerde aksle også er selvstyrende. Traileren er leveret med Kel-Berg sikkerheds pakke med tilt-alarm og dumperventil.


Den nye trailer er leveret af Anders Larsen fra Lastas Trucks Danmark A/S.






Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.