Nyt slangeudtag giver mindre flowtab

Mandag 17. december 2018 kl: 11:20
Af: Redaktionen

VM Tarm a/s, der producerer tankvogne, har udviklet et nyt slangeudtag til mælkeindsamlingstankvogne, der giver et mindre flowtab i slangen

I det nye slangeudtag ligger slangen i et rum langs tanken i stedet for i en tromle med drejeled. På den måde er der færre drejninger på slangen, hvilket dermed giver et bedre flow.
 

Desuden giver slangeudtaget et bedre ergonomisk arbejdsmiljø for chaufføren. Chaufføren slipper for at rulle hele slangen ud, hvis det ikke er nødvendigt, og slangen rulles automatisk ind igen ved hjælp af en luftcylinder, som kan styres af en fjernbetjening.







Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.