Fragtmand fra Ulfborg har fået den første af fire

Tirsdag 22. januar 2019 kl: 09:19
Af: Redaktionen

Vognmandsvirksomheden Flemming Krogh A/S i Ulfborg, der blev startet i 1969 og i dag drives af tre brødre i anden generation, har fået leveret den første af fire nye en-akslede Kel-Berg City-gardintrailere opbygget med fragtlad


Fragtmand fra Ulfborg har fået den første af fire
Den enkelte city-trailer er bygget op over et chassis med længdevanger opsvejst i I-profil med stærke tværvanger og forstærkninger. PÅ begge sider er der monteret cyklistværn.


Gardin-opbygning har fast alu-tag, mens bunden er med stål-dørkplade. I fronten er der monteret en sparkplade, der er svejst fast til gulvet. I siderne er der forskydelige sidestolper med tilhørende brædder.


For at lette chaufførens arbejde, når han skal levere mindre pakker og forsendelser, er trailerne forsynet med en pakkelem bagerst i højre side.


Hver trailer har en 10-tons luftaffjedret aksel med tromlebremser. Akslen styres med et Tridec stangstyringssystem, der har forbindelse med trækkeren via skamlen.


Trailerne er XL-godkendt og har en tilladt totalvægt på 25.000 kg.


De nye city gardintrailere bliver leveret af Anders Larsen fra Lastas Trucks Danmark A/S.






Flemming Krogh A/S har i dag en vognpark på 70 trækkende enheder og 100 trailere. Virksomheden er en del af Danske Fragtmænd og har den daglige drift af fragtcentralerne i Esbjerg og Holstebro.








Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.